For bare 30 år siden var det ikke unormalt, at faderen i hjemmet blev et par timer længere på arbejde for at drikke et par øl eller et glas med kollegaerne.
LÆS OGSÅ: Få succes med nytårsforsæt
Alkohol i arbejdstiden
Arbejdstid var ingen hindring for at indtage alkohol. Dog havde profession og stilling meget at sige for, hvilken type alkohol der blev foretrukket og serveret. Eksempelvis var det typisk i højere stillinger og brancher med mere prestige, såsom i politik og i bankverdenen, at der blev drukket det tungeste skyts. I disse brancher og på denne tid var det meget normalt at byde folk på et glas, inden man tog hul på et møde.
Det typiske barskab på et kontor indeholder i dag ofte stadig god cognac, stauning whisky og likør.
En øl til frokost
Tidligere var en øl til frokost heller ikke unormalt, men nærmere obligatorisk, for de mange arbejdsmænd, som havde fysisk hårde jobs. Tænk for eksempel tilbage på diverse Olsen Banden-film og overvej, hvor mange stilladsarbejdere, murere og mænd, der arbejder med nedrivning og sanering, som er portrætteret med en øl i hånden i arbejdstiden eller til frokost. Ligeså ser man det samme billede i folkeklassikeren Huset på Christianshavn. Hver eftermiddag mødes næsten samtlige beboere på Rottehullet til "en kold fra kassen", og flyttemand Olsen kommer flere gange hjem fra arbejde beruset. Det var det gængse billede af en arbejdsmand – og det var normalen.
Dansedronninger drikker diskovand
I dag holder Danmark en lidt kedelig rekord. Vi er nemlig det land i verden, hvis unge drikker mest alkohol. Faktisk drikker de danske unge mere end dobbelt så meget som det europæiske gennemsnit. Undersøgelser viser, at de danske unge drikker med en helt anden dagsorden end andre unge i Europa.Rundt i Europa drikker de unge alkohol for at nyde drikken, mens de danske unge drikker alkohol for at blive fulde.
De unges drukvaner koster mange penge. Det er ikke unormalt for de danske unge, som har et fritidsjob, at over 70 procent af denne løn hver måned går til druk og byture. Derudover kommer det oveni regningen, når en iPad eller iPhone igen er blevet smadret under en bytur, og den dyre jakke er mistet på en bar.
Endnu et parameter i denne udvikling kan findes i de mange alkoholiske drikke, som markedet målretter unge mennesker. De såkaldte "diskovand" er alkohol forklædt som sodavand og bliver indtaget i større og større grad. Når det kommer til den stærkere alkohol ses samme mønster. Hvor man "i gamle dage" drak sig en sjus, var den stærk og kunne mærkes i halsen et godt stykke tid efter, hvorfor man ikke havde brug for ligeså mange. I dag er smagen af den stærke alkohol kamufleret af diverse søde smage, hvorfor der hurtigere bliver plads til et nyt shot.
Alkohol med måde
Alkohol er ikke sundt. Vi kender alle sammen bivirkningerne ved at indtage alkohol. Kroppen dehydreres, hjernen sløves og hovedpinen er uundgåelig næste dag. Selvom indtagelse af alkohol ikke direkte underbygger vores fysiske sundhed, skal man dog ikke underkende dens effekt.
Under kategorien sundhed hører nemlig også at hygge sig, nyde livets mange facetter og grine fra hjertet. Lige præcis på disse punkter må man anerkende, at alkohol holder en naturlig plads. Om vi vil det eller ej, er der intet som det at drikke alkohol, der formår at samle folk.
De fleste traditioner indeholder på den ene måde alkohol, fx når vi skåler i champagne til nytår eller drikker en gravøl. Mennesker mødes mange gange til første date over en øl, som tager de værste nerver.
Derfor må man anerkende, at alkohol får os mennesker til at slappe mere af, grine mere og være mere sociale. Moralen er derfor, at man bør bruge de mange gode facetter, i stedet for at misbruge alkohol.
