Gode råd før du sender din bil til autoophug

Udgivet i Dit liv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Når din gode, gamle bil er ved at være rustet igennem, og den ikke bremser lige så godt som tidligere, ja, så ved du, at der er noget galt. Hvis motoren ryster hele bilen, og kun starter hver tredje gang, så underbygger det blot din mistanke. Måske er der virkelig noget galt med den gamle spand, som ellers har tjent dig så godt gennem de sidste 25 år.

Dine venner og lillemor har i årevis gjort grin med din bil og dens tilstand, men hvad ved de? Måske er det trods alt endelig på tide at sige farvel til limousinen og tænke det utænkelige ord… “autoophugning”.

Bare rolig, du er ikke den eneste, der har svært ved at sige farvel til en bil, som har været hos dig gennem tykt og tyndt gennem mange år. Men når den svære beslutning skal tages om at lade bilen ophugge, hvad er så værd at vide? Ja, lad os se på det engang.

Sådan gør du, når bilen skal til autoophug

Den klart nemmeste måde at finde en autoophugger på, er selvfølgelig ved at lave en hurtig søgning på Google. Ofte vil dine venner, familie eller kolleger også have erfaring med at få deres bil skrottet. Du vil derfor typisk kunne finde inspiration i dit netværk til at finde en god autoophugger eller bilhandler.

Hvis bilen virkelig er så gammel og i så slem forfatning som i det tænkte eksempel foroven, så er det nok mere realistisk blot at køre bilen til autoophug. Herved opnår du en skrotpræmie på 2200 kroner på bilen… eller en trøstepræmie afhængigt af øjnene, der ser. Hvis bilen ophugges hos en autoriseret autoophugger, så kan du også være sikker på, at dette sker forsvarligt. Alle autoriserede autoophuggere ophugger nemlig bilen på en forsvarlig og miljørigtig måde. Derved kan du være sikker på, at bilen eller væsker fra bilen ikke forurener natur eller miljø.

Hvis du ønsker autoophug af din bil, så kræver mange autoophuggere, at du selv afleverer bilen. Ofte vil autoophuggeren dog komme og hente den selv og køre den væk. Nogle autoophuggere tilbyder endda en service, hvor de tager et billede af dig med din gamle bil, før den køres til autoophug!

Få rabat når du køber ny bil og sælger din gamle

Hvis du ønsker at købe en helt ny bil og samtidig ønsker at lade din gamle bil indgå i handlen, så kan du få en skrotpræmie på helt op til 15.000 kroner. Her skulle man tro, at skrotpræmiens størrelse også ville afhænge af bilens stand og antal kilometer kørte. De fleste autoforhandlere kræver dog blot, at bilen er indregistreret, og at du selv kan køre den hen til autohandleren.

For biler, som er i god stand, kan du dog typisk få mere end 15.000 kroner i handlen, hvis du også skal have en ny bil. Dette kræver dog altid, at du kører din gamle bin ned til bilforhandleren, som så syner den. Derved kan de bedst danne deres egen mening om, hvor meget din gamle bil reelt er værd.
At lade din gamle bil indgå i handlen, gør det mere attraktivt for dig at skifte bil. Derved sparer du nemlig penge i udbetalingen, så du skal have færre penge op ad lommen, når du køber den nye bil.

Senest ændret Torsdag, 18 oktober 2018 13:38

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.