En kort tur til bageren kræver ikke en særlig garderobe. Når turen bliver længere, viser forskellen mellem almindeligt træningstøj og cykeltøj sig hurtigt.
Løbetrøjen begynder at blafre, shortsene samler sig omkring lårene, og sømmene trykker mod sadlen. Tøj, der fungerer fint i et fitnesscenter, er ikke nødvendigvis egnet til flere timer i samme foroverbøjede position.
Heldigvis findes der masser af godt cykeltøj på markedet. Udvalget af dansk cykeltøj omfatter blandt andet trøjer, bib shorts, veste, jakker og baselayers. Så der er rig mulighed for at klæde sig godt på til ethvert klima.
Pasformen er udviklet til cykelstillingen
En almindelig t-shirt er skåret til en oprejst krop. På en racercykel læner rytteren sig frem, armene rækker mod styret, og ryggen bliver mere vandret. Derfor er en cykeltrøje ofte længere bagpå og kortere foran.
Snittet holder lænden dækket uden at skabe en stor fold over maven. Ærmer og skuldre er også placeret, så stoffet følger armene frem mod styret. En tætsiddende trøje reducerer samtidig det irriterende blafren, som både larmer og trækker i stoffet.
De mest markante forskelle på cykeltøj og alm. træningstøj
Puden beskytter dér, hvor trykket opstår
Den største forskel findes ofte i shortsene. Cykelshorts kan have en pude, som fordeler trykket mellem krop og sadel. Den dæmper ikke alt ubehag, men den mindsker friktion og beskytter udsatte områder.
Almindelige shorts kan have en tyk søm lige dér, hvor kroppen rammer sadlen. Lommer, snøre og løst stof kan også skabe tryk. På en kort tur mærkes det måske ikke, men efter 30 eller 60 kilometer kan en lille irritation være blevet til ømhed.
Et par gode cykelshorts bør:
-
sidde tæt uden at begrænse bevægelsen
-
holde puden på plads under hele trådet
-
have flade eller strategisk placerede syninger
-
lede fugt væk fra huden
-
blive siddende ved lårene uden at skære ind
Fugt skal væk, før kroppen bliver kold
Cykling skaber skiftende temperaturer. Kroppen bliver varm på stigningen, mens vinden køler på nedkørslen. En svedvåd bomuldstrøje holder på fugten og kan føles kold, så snart tempoet falder.
Cykeltøj er ofte fremstillet af materialer, der transporterer fugt og tørrer hurtigt. En baselayer kan hjælpe med at flytte sved væk fra huden, mens en vest eller jakke beskytter mod vind. Lagene kan justeres efter temperatur og intensitet.
Baglommer er mere praktiske end sidelommer
En telefon i en almindelig bukselomme kan presse mod hoften eller bevæge sig under trådet. Cykeltrøjer har ofte lommer på ryggen, hvor energibarer, en slange og andre mindre ting kan ligge uden at genere benene.
En lomme med lynlås er nyttig til nøgler og betalingskort. Reflekterende detaljer kan desuden øge synligheden, men de erstatter ikke lovpligtige lygter eller behovet for at orientere sig i trafikken.
Det vigtigste tøj afhænger af turen
Hele garderoben behøver ikke blive udskiftet på én gang. Begynd med de dele, der løser de største problemer.
-
Korte motionsture: Cykelshorts og en svedtransporterende trøje
-
Længere landevejsture: Bib shorts, tætsiddende trøje og vindvest
-
Kolde ture: Baselayer, isolerende lag og vindbeskyttelse
-
Skiftende vejr: Let jakke samt løse ærmer eller ben