Vi rejser til Rocky Mountains i USA

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Området omkring Denver er helt fantastisk. Området omkring Denver er helt fantastisk. Foto: Rich Grant, Visit Denver.

TIL DENVER VIA MÜNCHEN: Her i sommerhalvåret er det populært at køre på opdagelse i USA's Rocky Mountains. Det er nemlig blevet betydeligt nemmere at komme på ferie dertil.

Og med udgangspunkt i Denver ligger bjergene åbne for dig, hvad enten du skal på bjergtrekning, eller du vil leje en bil og køre rundt.

En af de hurtigste forbindelser til USA's Rocky Mountains er at benytte Lufthansa fra Købehavn til München, hvorfra der er fem ugentlige afgange til hovedstaden i Rocky Mountains, Denver.

Ny rute fra München

Her i begyndelsen af maj har luftfartsselskabet nemlig åbnet en direkte rute fra München til Denver i staten Colorado.

Der flyves tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag fra München med ankomst til Denver midt på eftermiddagen.

Tager man et tidligt fly fra København til München, kan man således være i Denver samme dag. Der er to morgenafgange til München.

Flere danskere vil til USA

Danskernes interesse i at rejse til USA stiger voldsomt i disse år, og selvom der er åbnet flere ruter af SAS til blandt andet til San Francisco og Boston inden for det seneste år, og en rute senere på året til Miami, er efterspørgslen efter at komme til USA tilsyneladende umættelig.

Men nu bliver det altså også muligt for danskere at komme til den vestlige del af USA relativt nemt med kun en mellemlanding via München.

denver-skyline-usa-ferie-rejser-coloradoFra Denver til 85 byer

Lufthansa har tidligere fløjet til Denver, men det var helt tilbage i 2008. På den nye rute flyves med Airbus A330-300, og gæsterne kan vælge mellem fire klasser alle udstyret med den nyeste kabine interiør, herunder 21 pladser i Premium Economy.

I Denver, er der mulighed for at tage tilslutningsfly til omkring 85 destinationer i Nordamerika blandet andet med Star Alliancepartneren United Airlines, der flyver til de populære rejsemål som Phoenix, Las Vegas og Seattle.

Bjergbyen Denver

Denver by med omkring 2,5 millioner indbyggere, ligger i cirka 1600 meters højde i en smuk natur omgivet af de høje bjerge og er et af de mest populære områder i USA.

Denver er kendt af turisterne som den østlige port til Rocky Mountains, med de populære skisportssteder i Vail, Breckenridge og Aspen kun en kort køretur væk.

De fire nationalparker i staten Colorado, blandt dem UNESCO World Heritage Site Mesa Verde National Park, kan også let nås fra Denver.

Senest ændret Fredag, 20 maj 2016 06:37

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.