Rejsen til vulkanerne på tropeøen

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Nicaragua er et endnu ikke opdaget ferieparadis for danskerne. Nicaragua er et endnu ikke opdaget ferieparadis for danskerne. Foto: Aage Krogsdam.

NICARAGUA: Øen Isla Ometepe har i tusinder år været et udflugtssted for de lokale beboere, hvor områdets indianerstammer valfartede til øen for at udføre deres ritualer.

I dag er der stadig flere steder på øen efterladenskaber fra de okkulte ceremonier i form af hieroglyffer og stenridsninger, der kaldes petrogrifos.

Isla Ometepes form minder mest af alt om et ottetal og øens eneste vej snor sig langs kysten i et mere eller mindre tilgængeligt terræn forbi de små landsbyer, der ligger spredt omkring på øen, som i alt tæller 42.000 indbyggere

nicaragua-vulkaner-soe-ferie-rejserVulkanøen i søen

Vi befinder os i den mellemamerikanske stat Nicaragua og målet for vores tur er vulkanøen Isla Ometepe, der ligger midt i Nicaragua-søen, en sø på størrelse med Sjælland.

Ometepe betyder mellem de to bjerge på det oprindelige indianske sprog, og øen består af to vulkaner - la Concepción, som når 1.613 meters højde, mens Volcán Madera er 1.394 meter højt.

For at komme ud til øen skal vi sejle med færge fra byen San Jorge til Moyogalpa. San Jorge ligger cirka to timers kørsel fra landets hovestad Managua, mens sejltuen tager cirka en time.

Toppen af vulkanen

Planen er, at vi vil bestige den ene vulkan Madera. En tur der varer cirka otte timer frem og tilbage, og som kræver, at du er i god form. Madera er dækket af frodig regnskov, har vandfald og floder, mens Concepción er tør, gold og gruset, og først langt nede af bjergsiden er der en frodig natur.

Vulkanen vi skal bestige har ikke været aktiv i 1000 år, så vi håber, den lige venter i hvert fald en dag eller to, inden den går i udbrud igen. Den anden Vulkan La Concepción er næsten i udbrud hvert år.

Ferie på stranden

Vi kører i vores 4-hjulstrækker, og det er også nødvendigt for at komme sikkert rundt på øen efter, at færgen er ankommet til Moyogalpa. Vejen er nemlig hullet, fyldt med lavasten, sandbanker og trærødder.

Vi ender ved Santo Domingo stranden, som er øens smalleste sted, midt på ottetallet med vand på begge sider, og her skal vi bo indtil næste morgen, hvor vi starter klatreturen mod toppen.

Adskillige små hoteller og "cabañas" findes i Santo Domingo, som er et af øens mest populære områder. De tilbyder friskfangede fisk og tropiske frugter i store mængder til ingen penge.

Hajer i søen

Selve stranden Santo Domingo er en lille bid af paradis med palmer og majsmarker, der løber ned til det hvide sand, som ender i de blå bølger fra Nicaraguasøen.

Dette er et af de få steder i verden, hvor der lever ferskvandshajer - Tyrehajen - som dog ikke har angrebet mennesker i de seneste år. Så vi håber det bedste.

Udsigten fra hotellet er heller ikke ringe. Lige fremme ligger vandet, til venstre ligger La Concepción og til højre Madera. Vi befinder os i smørhullet mellem de to vulkaner, der begge majestætisk rejser sig fra søens overflade.

nicaragua-kvaeg-toerkeKlatretur på vulkaner

Vi skal allerede ud af fjerene klokken syv næste morgen, således at vi kan gå i gang med klatreturen, inden det bliver for varmt, idet temperatuen ved middagstid når over 30 grader.

Vi forlader Santo Domingo stranden og kører ad øens eneste vej mod Madera og når frem til gården Magdalena. Her møder vi vores guide, og så begynder vandre- eller klatreturen på cirka fem kilometer til toppen.

Aber og sommerfugle

Vi har vel gået tre kilometer, og der er stadig et stykke vej til toppen. Det hurtige tempo vi lagde ud med, er afløst af gammelmandskravling, men frem skal vi.

Trætheden tager til, men glemmes i ny og næ, når enten regnskoven åbner sig, og den fantastiske udsigt over La Concepción og vandet åbenbarer sig, eller når en abe skråler i junglen, eller når en sommerfugl lander på stien, eller når en papegøje skratter i baggrunden.

Så begynder den rigtige hældning, og vi nærmest kravler op ad bjergsiden, tæt omgivet af regnskov. Den faste grund under fødderne er afløst af løse sten, tæt bevoksning, snoede trærødder og væltede træstammer.

Rejsen til toppen

Fugten tager til og den tørre undergrund afløses af mudder og glatte sten, alt imens hældningen om muligt bliver endnu mere fjendtlig. Vi spørger utålmodigt guiden, hvornår vi er fremme, men han vinker os blot videre.

Vi er nu nær toppen fortæller guiden os med et smil, og nærmest kravlende når vi frem til vulkanens top og et guddommeligt syn viser sig. Tæt, frodig og grøn som græsset i maj, ruller regnskoven ned mod vulkankrateret og ender i en jadegrøn kratersø.

Vi når søen, plasker i vandet, holder en velfortjent siesta og nyder de smukke omgivelser, med de utrolige lyde fra dyrelivet i området. Efter alt for kort tid er det tid til at begiv

 

e sig den lange og vanskelige tur tilbage mod bilen og videre retur til Magdalena og Santo Domingo.

Nicaragua - en rejse værd

Nicaragua er Mellemamerikas største land og med 129.000 kvadratkilometer godt 3 gange så stort som Danmark.

Der bor omkring 5,5 millioner mennesker i landet, hvis hovedstad er Managua med godt en million indbyggere.

Sproget er primært spansk, men dog tales forskellige indianske sprog i området ved den caribiske kyst, hvor engelsk i flere byer også er hovedsproget.

Nicaragua er et meget billigt land at rejse i både hvad kost, logi og transport angår.

En af de hurtigste forbindelse til Nicaragua er via Amsterdam med KLM og videre med Delta Airlines fra Atlanta i USA til Managua. Du skal regne med en rejsetid på cirka 17-18 timer, og prisen ligger for en returbillet på cirka 6000 kroner. Men en ferie i det skønne land er alle pengene værd, for når man rejser, så gælder det om at opleve noget.

Senest ændret Onsdag, 25 maj 2016 19:27

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.