Danskerne vil på ferie og væk fra regnen

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Danskerne vil ud af Danmark og på ferie til sol og varme. Danskerne vil ud af Danmark og på ferie til sol og varme. Foto: Aage Krogsdam.

SOMMER OG SOL: Undersøgelser viser, at hver fjerde dansker for en sikkerheds skyld har taget passet med i sommerhuset eller campingvognen.

Baggrunden er, at de danske feriegæster ikke føler sig sikre på vejret, og som det har set ud den sidste uges tid med regn og rusk og helt efterårsagtigt vejr, kan det bliver aktuelt med at smutte sydpå lynhurtigt.

Undersøgelsen, der er dugfisk viser at knapt 60 procent allerede har booket deres sommerrejse til udlandet, mens 17 procent ikke skal til udlandet i år.

ferie-rejser-strand-liggestol-havFå hoteller og flybilletter

Problemet er bare, at det er svært at få en rejse i øjeblikket, fordi det dårlige vejr øger efterspørgslen efter rejser til sol, tørvejr og varme. Hos Beach Tours oplever man også en stor efterspørgsel efter ferierejser lige nu.

- Vi så i 2012 en flugt mod varmere himmelstrøg, da julivejret viste sig fra sin værste side. Det samme scenarie er ved at være en realitet i år, siger direktør i Beach Tours Jan Lockhart.

Rejser bliver dyre

Flere hundredetusinde danskere kan ende med ikke at få en rejse, fordi alt er udsolgt, og er der noget tilbage, er priserne så høje, at de færreste børnefamilier og ganske almindelige mennesker kan være med.

- Det gælder også dem, der spontant tager bilen og kører sydpå. De kan opleve, at det kan blive umuligt at finde en ledig seng, siger Jan Lockhart.

Børnefamilierne på ferie

I maj og i juni i år havde Danmark flot vejr med sol og varme. Det betød alt for mange rejser i markedet og dermed rekordlave priser, men det er totalt ændret nu.

Der er vendt op og ned på månedernes varmegrader, og dem, der primært lider under det, er de børnefamilier, der har skolesøgende børn, da børnene skal indfinde sig i klasselokalerne igen i starten af august.

- Når efterspørgslen stiger her i jul med dårligt vejr i Nordeuropa, og vi samtidig oplever terroraktiviteter som den seneste i Istanbul, bliver presset på de i forvejen populære rejsemål som Spanien og Grækenland enormt, forklarer Jan Lockhart.

Derfor arbejder alle i Beach Tours på at støve flere hoteller og flypladser op.

- Men når vejret er sådan her, skal vi nærmest trylle for at finde et hotel og et fly med plads, siger Jan Lockhart, der dog stadig har få pladser at tilbyde.

Senest ændret Fredag, 08 juli 2016 15:46

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.