Omkring ti tidligere plantagepalæer er blevet restaureret og indrettet som besøgsattraktioner med guidede ture i salonerne. På rundvisningerne hører du om den rigdom, som sukkerbaronerne skabte sig i 1800-tallet med basis i brugen af slaver til det hårde arbejde i plantagerne.
Flodvejen løber fra New Orleans og op til statens hovedstad Baton Rouge. Området omfatter floden, digerne og de tilstødende landområder med kulturelle attraktioner. De fleste af plantagepalæerne er bygget af velhavende sukkerrørsplantageejere i den græske Revival stil.
Ferie i historisk område
Helt tilbage i 1827 blev der anlagt en vej langs med floden, og i en historiebog om området kan man læse følgende:
"Overalt tykt befolket af sukkerplantageejere, hvis prangende huse, hyggelige terrasser, velpassede haver og parker og mange slave-landsbyer, alle rene og pæne, gav et overordentlig smukt supplement til flodens landskab".
De store boliger blev bygget af uhyre velhavende sukkerørsplantageejere i løbet af de sidste 50 år forud for borgerkrigen fra 1861 til 1865.
Den livsstil overklassen levede i var karakteristisk for den såkaldte Gold Coast i denne periode.
Plantager og palæer
Hovedhusene kan generelt beskrives som to- og treetagers palæer med brede dobbelte gallerier og monumentale søjler eller søjler, der rejser sig til tallinjen.
På nogle af bygningerne er der ligefrem en kolonnade af søjler hele vejen rundt om palæet i to etageres højde. Alle har store brede terrasser hele vejen rundt om palæet både på stue niveau og på 1. sal.
De fleste af disse palæer ligger i dag ensomt i de store parker, der omgiver dem, mens en række mindre huse, og bygninger med produktionsudstyr er fjernet, blandt andet de fleste sukkerrørsfabrikker og værkstedsbygninger. I 1800-tallet var plantagerne mindre landsbyer, men det kan man ikke se i dag.
Rejsen til 1800-tallet
De gamle palæer er blevet bragt tilbage til storhedstiden i midten af 1800-tallet, og når man oplever dem "live", så er det som om, man rejser tilbage til en barsk, men storslået fortid. Værelserne er blevet indrettet med originale møbler, sukkerbaronernes familiefotos og malerier, køkkentøj og porcelæn. Samtidig er nogle enkelte af de gamle slavehytter bevaret eller genopført.
På disse besøgsplantager er der indrettet restauranter, souvenirbutikker og showrums, og der er daglige guidede ture rundt i palæet og parkerne, hvor gæsterne får et godt indblik i plantagernes historie på godt og ondt gennem 200 år.
Humas House Plantation og Gardens
Vi har besøgt Humas House Plantation and Gardens. Houmas plantagen blev anlagt af Alexander Latil og Maurice Conway på den østlige side af Mississippi-floden i 1774.
Her byggede Alexander Latil et plantagepalæ i fransk kolonistil omkring år 1775. I de følgende år blev stedet udviklet til en større sukkerørsplantage, ligesom en af de første sukkerfabrikker langs Misssissippifloden blev etaberet her.
I 1811 købte den tidligere general (deltog i den amerikanske uafhængighedskrig) Wade Hampton plantagen med tilhørende slaver. Og i de næste 50 år udviklede generalen Houmas Plantage til at blive en af de største plantager i området samtidig med, at han selv blev styrtende rig.
Prangende plantager
Driften af plantagen blev overdraget til John Smith Preston omkring 1825. Preston var gift med Caroline Hampton, Wade Hamptons datter.
Prestons familien byggede et nyt hovedpalæ omkring 1840 i græsk revival stil i to en halv etage og omgivet af 14 monumentale doriske søjler på tre sider. Valmetaget blev blandt andet kronet med buede kvistvinduer.
I 1857 solgte familien den 4000 hektarer store plantageplantage til en nordirer fra Belfast ved navn John Burnside. Han tilkøbte yderligere knap 1000 hektarer de følgende år og byggede fire sikkermøller på plantagen.
Næsten 1000 slaver
En overgang arbejdede her knap 1000 slaver. Det var den plantage med flest slaver i Louisiana før borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne brød ud i 1861. John Burnside, der var ugift, døde i 1881 og efterlod ejendommen til en ven, Oliver Bierne.
De kommende år havde plantagen i forskellige ejere. Jorden blev solgt fra og bygningerne gik langsomt i forfald. Huset, og hvad der var tilbage af ejendommen, blev købt af George B. Crozat i 1940. Crozat indledte et ambitiøst program for restaurering af huset og haven. Huset og grunden forblev i denne families eje indtil 2003, hvor Humas House blev købt af en rigmand ved navn Kevin Kelly.
Turistattraktion og levende historie
Han fik derefter indrettet det store palæ til en besøgsattraktion, hvor der i dag er guidede ture rundt i det store flotte palæ. Turisterne for levende fortalt historierne om de forskellige ejeres liv og levned og om slavernes umenneskelige vilkår i næsten 250 år.
De arbejdede atten timer i døgnet og havde højst en fridag om ugen. De boede i usle træhytter, 8-10 slaver på mindre end 30 kvadratmeter. Den storslåede pragt i hovedhuset havde en pris.
Udover Houmas House plantagen kan to andre interessante plantager nås på en dagstur via flodruten fra New Orleans. Det er Laura Plantation, og Oak Alley Plantation - der begge også er et besøg værd.
