×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Ny rejsemesse i KBH

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Det er slut med Ferie & Fritid i Bella - Ferie i Forum Copenhagen tager over. Det er slut med Ferie & Fritid i Bella - Ferie i Forum Copenhagen tager over. Foto: Louis Andreas Michaelsen.

FORUM: København får en helt ny rejsemesse, Ferie i Forum Copenhagen, der åbner den 17.-18. januar 2015. Dermed er det endegyldigt slut med Ferie & Fritid i Bella.

- Bella Centers målsætning er at være kundernes foretrukne messeplatform. Bella Center er en stor koncern og med Forum Copenhagen som et af vore venues, får vi nu gode muligheder for at bakke op om rejsebranchens ønske om en rejsemesse i nye omgivelser, siger Malina Lebrecht Hye, der er messeudviklingsdirektør i Bella Center.

Bag det nye messeinitiativ står Billetkontoret, InterTravel, Gouda og Forum Copenhagen. Ferie i Forum får øget fokus på udlandsrejser og gastronomi.

- Der er brug for nytænkning af det københavnske rejsemessekoncept. Vores mål er at skabe en inspirerende og involverede salgsplatform for rejsebranchen, hvor de besøgende kan smage, opleve og opdage verden – og ikke mindst købe rejser, så udstillerne kan måle deres succes direkte på bundlinjen, lyder det fra arrangørerne.

Opbakning fra branchen
Fra en række selskaber i rejsebranchen er et da også et længe næret ønske, der til januar bliver opfyldt:

- Rejsemesselivet i København skal revitaliseres, og vi mener, at der med Ferie i Forum kan komme et skifte – et skifte som vi ønsker at være en del af. Det er grunden til, at vi deltager på messen, siger direktør i Jysk Rejsebureau Niels Amstrup.

Bureauet har netop genopnået deres kontor i København. En række andre bureauer, som Fritidsmagasinet har kendskab til, har også signaleret deres opbakning. Ferie i Forum vil særligt fokusere på at få flere unge til rejsemessen, hvilket der også er behov for.

- Vi har dækket Ferie & Fritid i Bella i en årrække og helt ærligt, så har oplevelsen de senere år været mere gråhåret end langhåret. Det bliver skønt med fornyelse for vores læsere, lyder det fra Fritidsmagasinets redaktør, Louis Andreas Michaelsen.

Gæsterne vil blandt andet kunne opleve et street food område med gadelivets køkken og madboder, gratis konkurrencer, en aktivitetszone og rejseforedrag. Alt sammen ifølge arrangørerne i helt ny og mere ungdommelig forklædning.

Ferie i Forum
Lørdag d. 17. januar kl. 10-17
Søndag d. 18. januar kl.10-17
Indgang voksne 100 kroner, børn 50 kroner.

Senest ændret Lørdag, 21 juni 2014 09:27

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.