Flere fly til efterårsferien

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Efterårsferien er så booket, at der nu indsættes flere fly. Efterårsferien er så booket, at der nu indsættes flere fly. Foto: Spies.

EKSTRAFLY: Efterårsferien er en af de helt store rejseuger, hvor vi vil ned til Middelhavets perfekte vejr. Spies har eksempelvis allerede meldt udsolgt på rejser ud fra København i uge 42 til feriebyerne Side og Alanya i Tyrkiet.

Rejseselskabet har derfor indsat ekstrafly fra København til Tyrkiet lørdag den 11. oktober, hvor Thomas Cook Airlines, der er Spies' eget flyselskab, skal flyve 180 gæster til Alanya. Det tyrkiske flyselskab Freebird vil sørge for hjemtransporten en uge senere.

- Vi har solgt syv ud af 10 rejser. Det svarer til ti procent flere end på samme tidspunkt i fjor. Vi har ca. 2.000 pladser tilbage, og da vi sælger 80 til 100 rejser om dagen, så vi kan hænge de røde lygter ud omkring den 10. september, fortæller Jan Vendelbo, der er administrerende direktør i Spies.

Der er da også gode grunde til at kigge mod syd i oktober. I gennemsnit er temperaturen eksempelvis i Tyrkiet 26 grader, vandet er 20 grader og dagen har omkring otte solskinstimer.

Omkring 75.000 danskere rejser på ferie i uge 42 - og af dem er der 45.000, der tager på charterrejse. Lige nu er der mulighed for at komme billigt afsted fra Billund med Fritidsmagsinet.dk og Spies.

Top fem destinationer i uge 42:

Gran Canaria
Mallorca
Tyrkiet
Kreta
Tenerife

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 15:11

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.