Drik en øl eller to på ferien i Irland

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Irlands pubber er vidt berømte overalt i verden, og det er med god grund. Irlands pubber er vidt berømte overalt i verden, og det er med god grund. Foto: Irlands Turistkontor.

PUB: Når man er i Irland er et besøg på en pbu et must. De ligger overalt både på landet og i byerne. Ude på landet fungerer pubben også som købmandsbutik eller posthus, og indehaveren er måske landmand eller bedemand.

Under besøget i Galway i det vestlige Irland gik vi på pub og fandt et bord og snart kom en flink tjener og spurgte, hvad vi ville nyde, og jeg svarede blot: "Et par øl."

Hertil replicerende han: "Fint, vi har verdens bedste øl." Jeg spurgte, hvad det var for en øl: "Carlsberg naturligvis", svarede tjeneren smilende uden i øvrigt at vide, at jeg var dansker.

LÆS OGSÅ: Rejs til friheden i Irland

irland-stengaerder-diger-natur-borg-ruin-rejser-ferieEn pint øl eller fem

Vi kom hurtigt i snak med et par lokale beboere fra nabobordet, som sad og drak den ene pint efter den anden. Irerne er ligesom danskerne et øldrikkende folk.

De elsker en god diskussion over et glas øl a pint (1 liter), men den skal drikkes inden for pubtiderne, der sædvanligvis er fra klokken 11 om formiddagen til klokken 23.30 om natten, dog holder nogle pubber lukket et par timer om eftermiddagen.

Guinness øl

Irernes eget verdensberømte øl er Guinness - en bitter øl, som man skal vænne sig til at drikke. Men hos irerne er den meget populær selv om udenlandske ølmærker vinder mere og mere indpas.

Ikke mindst vort eget Carlsberg øl – der i øvrigt har licensaftale med Guinness om brygning af det danske øl - dog ikke det bitre øl, men en lager eller pilsner øl, som vi kender det.

Irsk kultur og sprog

Under vores snak med gæsterne på pubben, skinnede det tydeligt igennem, at nationalismen trives i bedste velgående i Irland. Så meget, at den daglige TV-avis først læses op på det ældgamle sprog gælisk, som er landets oprindelige keltiske sprog.

Børnene lærer også dette sprog i skolen - rødderne skal ikke glemmes - og enkelte steder ude på landet taler man i dag stadig gælisk.

irland-soe-natur-rejser-ferieIrerne og englænderne

Selv om man samarbejder og er meget afhængig af eksporten især af landbrugsprodukter til England, er det ikke ligefrem roser, der uddeles til regeringen i London, og irerne kan godt lide at gøre grin med englænderne.

På en pub hang et stort kort over Europa, som viste de europæiske fodboldnationernes styrke set gennem irske fodboldbriller. England var simpelthen væk og i stedet fyldte Irland det meste af Storbritannien.

Senest ændret Onsdag, 01 februar 2017 07:00

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.