Vi i Norden elsker forretningsrejser

Udgivet i Ferie og rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vi elsker at tage på forretningsrejse. Vi elsker at tage på forretningsrejse.

At rejse er at leve - også når der er tale om forretningsrejser. Et stort studie afslører, at vi i Norden er tossede med at rejse for arbejdet.

Verden bliver mindre, og folk rejser som aldrig før. Ikke kun for fornøjelsens skyld men ligeledes i forbindelse med deres arbejde. Og havde man nogensinde den opfattelse, at forretningsrejseaktiviteter var noget negativt, viser en ny undersøgelse blandt 4.427 nordiske forretningsrejsende det modsatte. Undersøgelsen blev udført af BCD Travel for at undersøge forretningsrejsendes præferencer samt nordiske markedstendenser.

LÆS OGSÅ: Kvinder kan godt lide forretningsrejser

Det er positivt at tage på forretningsrejse

3 ud af 4 danske og finske forretningsrejsende kan lide at rejse arbejdsrelateret (75 %). De norske naboer er endnu mere interesserede i forretningsrejser (88 %), og de svenske er også meget opsat på det (77 %). De meget positive opfattelser af forretningsrejser er gode nyheder for Anders Lau Nielsen, Director of Client Management Nordics:

"Uden forretningsrejsende ville vi ikke være 'i business', så selvfølgelig er jeg glad for at se, at så mange nordiske mennesker er glade for at rejse arbejdsrelateret. Undersøgelsen viser endda, at hyppigere forretningsrejsende kan lide at rejse arbejdsrelateret i forhold til dem, der rejser mindre, så både de hyppige og endnu mere hyppige forretningsrejsende er ivrige efter at komme lidt væk med deres job".

Opdag verden og bryd med de hjemlige rutiner

Når man spørger de nordiske folk, hvorfor forretningsrejser er sådan en glæde, er det at se og opleve nye steder årsag nummer et i alle fire lande. Især for finnerne (51 %) og nordmændene (50 %) har dette stor betydning. Danskerne nævner også at se nye steder som den vigtigste årsag med 47 % og svenskerne med 45 %. Ligeledes er det at komme væk fra de hjemlige rutiner noget, som nordmændene værdsætter (50 %), mens danskerne nævner det noget mindre med 30 % og svenskerne med 36 %.

Business + pleasure = 'Bleasure'

Trenden med at kombinere forretning med fornøjelse er fælles for alle fire nordiske lande, men de gør bestemt forskellige ting, når forretningsrejsen forlænges med et par fridage. Finnerne foretrækker at shoppe med 51 %, mens dette ikke rangerer så højt hos danskerne (28 %). Nordmændene (34 %) og svenskerne (29 %) kan også godt lide at shoppe, når de har fri fra forretningsrelaterede opgaver men finder ligeledes andre aktiviteter at bruge deres "fritid" på. For nordmændene er især det at mødes med private relationer en god måde at tage pause fra forretningsrejsen på (35%).

Vigtigst er hotellets placering og fly uden mellemlandinger

Når hotellet til forretningsrejsen skal vælges, er placeringen vigtig for alle nordiske lande med finnerne højest på 77 %, nordmændene med 69 % efterfulgt af svenskerne med 64 % og danskernes lavest - men stadig høj - med 55 %.

Som den anden vigtigste faktor, i forbindelse med hotelvalg, er faciliteter såsom Wi-Fi, etc. Men her er der også store forskelle mellem de nordiske lande, da finnerne ligger højest med 47 % og danskerne lavest med kun 22 %.

Når det drejer sig om at vælge flyvninger, er direkte fly vigtigt for alle fire nordiske folk men vigtigst for finske forretningsrejsende (57 %) efterfulgt af norske forretningsrejsende med 54 %, svenske med 51 % og danskerne med 48 %.

Senest ændret Tirsdag, 09 januar 2018 09:44

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.