Fotosession i 10.000 kilometers højde

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Fotoundervisning i luften. Fotoundervisning i luften. FOTOS: Icelandair

FOTOGRAFERING I LUFTEN: Icelandair bød sin første nye Boeing 737 MAX 8 velkommen med en unik flyvning "Iceland By Air", hvor passagererne fik en ekstraordinær flyvning og undervisning i, hvordan man tager det bedste luftfoto.

Island er kendt for sin skønne og fremmedartede natur, og hvert år valfarter over en million turister til den lille ø for at se de smukke omgivelser. Det er dog nok ikke mange, som kan påstå, at de har set Islands mest spektakulære seværdigheder fra luften. Det kunne passagererne på ' Iceland by air' dog – og de har billederne til at vise det. Icelandair bød nemlig sin første nye Boeing 737 MAX 8 velkommen med en unik flyvning henover nogle af Islands mest fantastiske landskaber.

Med den islandske landskabsfotograf, Páll Jökull, som vært, fik gæsterne ombord samtidig undervisning i at tage de bedste luftfotos fra de nye vinduer designet til bedre udsyn. Pálls fotograferingstips og den justerbar LED-belysning gjorde, at passagererne kunne få det perfekte pletskud.

LÆS OGSÅ: Thailands nytår rimmer på vandkamp

Udsigt fra flyvindue 2"At tage et godt billede fra en Boeing 737 MAX er en kombination af det tilgængelige lys og sammensætningen af det, du ser derude, landskab/himmel, og det bliver nu lettere med de nye redesignede vinduer," siger Jökull.

Alle Icelandair-fly er opkaldt efter islandske vulkaner eller områder med Islands spektakulære naturlige skønhed, og det nye fly, som har fået navnet Jökulsárlon, er ingen undtagelse. Flyet supplerer Icelandairs eksisterende flåde. Det er dog bare starten på en stor udvidelse. Luftfartsselskabet regner nemlig med at tilføje yderligere 16 nye Boeing 737 MAX 8 og Boeing 737 MAX 9-fly i løbet af de næste fire år:

Björgúlfur Jóhannsson, CEO hos Icelandair udtaler, "Tilføjelsen af de 16 nye fly til Icelandairs flåde i løbet af de næste fire år markerer vores dedikerede indsats for konstant at forbedre kundeoplevelsen. Boeing 737 MAX-familien vil gøre det muligt for os at fortsætte med at styrke vores rutenet og tilbyde vores kunder valgmuligheder og fleksibilitet i dette stærkt konkurrenceprægede miljø."

LÆS OGSÅ: Æggekage

Alle passagerer ombord på det nye Boeing 737 MAX 8 fly kan over den næste måned være med til at tage det perfekte foto fra luften ved at bruge #IcelandByAir – og dermed få en chance for at blive blandt vinderbillederne, der bliver fremhævet i Icelandairs inflight magasin og fremvist på Icelandairs hjemmeside.

Páll Jökull tips til, hvordan man får det perfekte billede fra luften:

1. Leg med farver, lys og skygger for at tilføje dybde til dit billede. Skyer kan give et interessant mønster på jorden.

2. Brug "tredjedelregelen": Skab balance mellem himlen og jorden: 1/3 himmel mod 2/3 jord fungerer godt i billedet.

3. Inkluder en del af flyets vinge i billedet, så landskabet virkelig skiller sig ud.

4. Brug blændeprioritet eller den manuelle indstilling for at få det bedste resultat, når du tager et billede af en smuk solnedgang/solopgang fra flyet.

5. Undgå blændende lys og refleksion på billedet ved at holde kameraobjektivet tæt på vinduet eller endda dække det med din anden hånd.

6. Fotografering af nordlys fra et vindue i et fly kræver brug af et stativ. Ved at indstille kameraet til ISO 2500-4000 og bruge f / 2.8 eller lavere med 5-10 sekunders lukkehastighed, burde du kunne fange noget nordlys.

7. Det er generelt bedre at sidde i venstre side af flyet, når man tager billeder i luften. Det er lettere for din kropsholdning og for indramning af billedet, så du ikke behøver at vride din krop for at få pletskuddet.

Senest ændret Torsdag, 19 april 2018 11:25

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.