Mandag, 04 december 2017 00:00

Skiferie med og uden ski

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Snescooter-tur med en fantastisk udsigt Snescooter-tur med en fantastisk udsigt FOTO: JG Innala

SVERIGE: Tag en snescooter-tur hen over højfjeldet. En hundeslædetur med ivrige hunde. Eller svæv i en zipline i de sneklædte trætoppe. En sneferie i kuldegrader kan betyde meget andet end at stå på ski.

Skiløb er populært hos danskerne, og både store og små nyder godt af frisk luft, konditionstræning og smuk natur, når det er skiferie-tid. Men flere og flere destinationer i Sverige øger udbuddet af alternative oplevelser, for alle kan trænge til en pause fra strabadserne på pisterne.

"Der kommer flere og flere sjove oplevelser at krydre skiferien med. Oplevelser, der giver sjov, adrenalin og også fortæller noget om den skidestination og det område, man befinder sig i", siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Læs også: Adrenalinsus på skiferien

Her følger bud på, hvad de forskellige og mest populære skisportsdestinationer i Sverige kan diske op med, når skiene forbliver i skikælderen en dag:

Sig godmorgen til de vilde dyr i Falköpingpressbilder-bison

Tæt på skiområdet i Falköping finder man Wrågården, hvor mægtige dyr som elge, bisonokser og hjorte slår sig løs, og som man kan komme helt tæt på. Udover blot at besøge dem på f.eks. en bisonsafari, kan man også dele hovedpude med dem, så at sige, og dermed vågne op med første parket til deres morgen-repertoire. Hytterne ligger i elg- og hjortehegnet og er udformet som store elge, hvilket kan være en sjov alternativ oplevelse for familien, når lårbasserne er ømme, og skiløbet skal have en pause

Fuld fart over fjeldet i Hovfjället

Snescooter på fjeldet er en sjov og spektakulær oplevelse for de fleste. Man sætter sig op på en snescooter, får en grundig introduktion og kort tid efter sætter man sin maskine i gear og kører ud over fjeldet med sneklædte vidder, så langt øjet rækker og en klar følelse af at være fuldstændig i pagt med naturen. På Hovfjället er en snescootersafari et godt og spændende alternativ til skiløbet, og forsikring, guide, scooter med benzin, scooter-overall, sko og hjelm er naturligvis selvskrevet.

Flyv henover sneen i Åre

Zipline er nok mest kendt for at give højde til at svæve over grønne landskaber. Men i Åre er det hovedsageligt de hvide landskaber højt hævet over jorden, der vækker begejstring. Zipline er en aktivitet både for dem, der ønsker en adrenalinfyldt oplevelse og for familien, der ønsker at opleve noget anderledes sammen. Her kan vælges mellem Zipline Black, som er for de modige, da man svæver i 60 meters højde hele 350 meter, og Zipline Green, som appellerer til de mere moderate.

Snowtubing DSC1480 Fotograf Lowe HulterstrÃmPrøv snerutsjebanen i Sälen

Der er mere end en måde at glide ned af de snebeklædte bjerge på. I Kläppen i Sälen kan man nemlig tage en snowtubing-tur, hvor man sætter sig godt til rette på en stor gummiring og på den glider ned gennem sneen i speciallavede spor. Det er lidt ligesom en vandrutsjebane, blot med sne under gummiringen i stedet for vand. Hele familien kan deltage, også de mindste. Et ganske fornøjeligt alternativ, når man ikke orker mere skiundervisning, eller at ens lår smerter af mælkesyre og råber på pause.

Leg eskimo for en dag i Bränas

I børnevenlige Branäs kan man sagtens få adrenalinen op at ringe. Hos Hike huskytours er der hundeslædeture af kortere og længere varighed med hundene som væsentligste motor. Har man mod på det, får man også selv lov til at styre slæden og dermed hundenes iver, og det kræver sin hundefører. En pragtfuld naturoplevelse, hvor man må overgive sig til naturen og ikke mindst, hvor man kan få lov til at lege eskimo for en dag.

Senest ændret Mandag, 04 december 2017 12:40

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.