Malmøs akvarium i nye klæder

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Blæksprutter og andre dyr får mere plads i Mølmøs nyrenoverede akvarium. Blæksprutter og andre dyr får mere plads i Mølmøs nyrenoverede akvarium. Foto: Johanna Rylander/Malmø Museer.

FISK OG SLANGER: Efter halvandet års gennemgribende renovering er Malmøs Akvarium genåbnet for publikum med masser af nye oplevelser for gæsterne.

I forbindelse med renoveringen er der blevet dobbelt så meget plads som tidligere til akvariets beboere. De fleste arter af fisk og andre vanddyr er allerede flyttet ind. Det drejer sig blandt andet om en række nye arter som fisk uden øjne, slanger, rokker og hajer.

Herudover vil de tidligere fisk og andre dyr komme tilbage hen over sommeren. Akvariets ledelse har valgt at gøre det muligt især for børnene at se, hvordan de sidste terrarier bliver gjort helt færdige.

Housewarming i akvariet

Midt på sommeren holdes en slags housewarming for børnene, når de sidste dyr indtager de nye bassiner og terrarier.

Da akvariets vigtigste målgruppe er børnene har ledelsen valgt at tage dem med på råd omkring akvariets farver, former og digitale information.

Det ventes, at hele renoveringen, ombygningen og indflytning af alle de nye dyr vil være afsluttet til efteråret. Akvariet hører under Malmøs Museer.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.