En roman for bogelskere

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En sjov, underholdende og alvorlig roman om kærlighed og livet. En sjov, underholdende og alvorlig roman om kærlighed og livet. Foto: Lindhardt og Ringhof.

HJERTE FOR BØGER: Over indgangen til den lille boghandel Island Books i New England, står der skrevet "Intet menneske er en ø; enhver bog er en verden."

Boghandlen ejes af A.J. Fikry, og den var eng et åndehul for litteratur fuld af sjæl og engagement.

A.J. har dog mistet gejsten efter sin kones død, og glæden ved bøgerne er væk. År for år har han fjernet sig mere og mere fra det lille øsamfund. Ja, han har nærmest meldt sig ud.

Kærlighed og romantik

Bogelskere får alt i historien om A.J. Fikry: kærlighed, drama, romantik, humor og uforglemmelige karakterer. Dermed er romanen nærmest en kærlighedserklæring til litteraturen og den minder os om, hvorfor vi læser, og hvorfor vi elsker.

gabrielle-zevin-a-j-fikrys-liv"Historien om A.J. Fikrys liv" er blevet en international bestseller, der er udkommet i 28 lande. Den 24. marts 2015 udkommer den på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Forfatterinden Gabrielle Zevin (f. 1977) var i gang med at skrive allerede som 14-årig - dog lidt ved et tilfælde. I forbindelse med en Guns 'n' Roses-koncert skrev hun et vredt læserbrev til den lokale avis. Det gav hende en tjans som musikanmelder og en karriere som skribent.

Gabrielle Zevin har skrevet i alt otte romaner, herunder også ungdomsromaner og senest Historien om A.J. Fikrys liv (udg. april 2014).

»Zevin er en talentfuld forfatter, klog og vittig.«
– Publishers Weekly

»Underholdende, indlevende og sjov uden at være for sød eller sentimental.«
– The Washington Post

»Sjov, kærlig og rørende.«
– Library Journal

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.