Fly og erhverv går hånd i hånd

Udgivet i Dit liv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Fly og erhverv går hånd i hånd Josh Felise

Rejser du meget med dit job? Er det vigtigt for dig at bo på et behageligt hotel, hvor tingene fungerer, og servicen er til stede? Og endnu mere vigtigt at kunne komme hjem, hvis der sker noget uforudset i den by, du befinder dig i, eller noget brænder på derhjemme? Ja, svarer de fleste. Lufthansa Group og BCD Travel er netop gået sammen i det, man kalder NDC.

Ja, der er tale om fagre nye verden, men en verden vi må forholde os til. NDC står for New Distribution Capability, og det er vigtigt at kunne navigere i, når virksomheder har store rejsebudgetter.

En række IATA-flyselskaber implementerer nemlig i disse år NDC-konceptet, og Lufthansa Group opnåede sidste år den højest mulige IATA NDC-certificering. De arbejder fortsat med at investere i innovative NDC-løsninger. Nu sikrer en ny aftale mellem Lufthansa Group og BCD Travel, at BCD Travels kunder får flere valgmuligheder, når der skal bookes flybilletter.

At BCD Travel tilslutter sig Lufthansa-koncernens NDC-program er stadig unikt, og BCD Travel står blandt ganske få erhvervsrejsebureauer, der har gjort det.

IATA's NDC er en afgørende del af rejsebranchens fremtid, mener mange. Flere IATA-flyselskaber implementerer i disse år NDC-programmer, der blandt andet har til formål at indfri flyselskabernes ønske om, at der bookes direkte hos dem.

Lufthansa Group, der omfatter Lufthansa, Austrian Airlines, Swiss og Brussels Airlines, har siden 2015 arbejdet på at flytte booking af flybilletter over på egne platforme ved at indføre et gebyr, når rejsebureauerne booker via et GDS-system.

Partnerskabet mellem Lufthansa Group og BCD Travel skal være med til både at forbedre bookingoplevelsen for kunderne, gøre det nemmere at sammenligne priser og give flere valgmuligheder i forhold til styringen af udgifter og sikkerhed.

For BCD Travel betyder partnerskabet også, at det nu bliver nemmere at vurdere hvilke elementer i NDC, det giver bedst mening for bureauets kunder at benytte.

"Vores beslutning om at teste NDC-teknologien kommer efter nøje at have fulgt Lufthansa Groups arbejde med at introducere nye teknologier på markedet", siger Rose Stratford, Executive Vice President, Global Supplier Relations & Strategic Sourcing, BCD Travel, i en pressemeddelelse.
"Vi har altid haft en positiv holdning til NDC og støttet det, så længe det gav mening for vores kunder og forbedrede bookingoplevelsen. Udviklingen af robuste og skalérbare NDC-løsninger har taget tid, men nu er en række af dem modne nok."

BDC Travel, som udover Danmark er til stede i over 100 lande, havde i 2017 en omsætning på 25,7 milliarder dollar.

Senest ændret Torsdag, 06 december 2018 12:03

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.