Haveudstilling i blomstrende stil

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En have kan næsten være et helt kunsværk. En have kan næsten være et helt kunsværk. Foto: Haveselskabet.

VALBY PARKEN: I dagene fra 21. til 25. juni inviterer Haveselskabet til Danmarks første professionelle haveudstilling Cph Garden i Valby Parken.

Udstillingen består af otte store showhaver på hver 50 kvadratmeter, mange mindre ikonhaver og mere end 200 udstillere.

Desuden vil d være en lang række arbejdende værksteder og foredrag, hvor både fagfolk og haveentusiaster kan opleve det ypperste inden for nordisk havetradition.

Desuden vil der være 12 "arbejdende områder" med hvert sit tema blandt andet Spis haven, Drik haven, Dyrk haven, Pryd haven, Anlæg haven og Minihaven.

klokkeblomst-have-blomstInspiration fra engelske haver

Initiativtagerne bag Cph Garden er inspireret af de store engelske blomstershows i blandt andet Chelsea og Hampton Court.

- I udlandet er Danmark kendt for design, arkitektur og mad. Nu er det på tide, at vi også viser den smukke, nordiske havetradition frem, siger direktør i Haveselskabet, Charlotte Garby.

Udstillingen Cph Garden har været længe undervejs for at sikre at konceptet for denne første haveudstilling på dansk grund står helt skarpt, både for udstillere og for publikum.

- Ideen er, at vi vil lave en haveudstilling, som handler om alt det, der har med havelivet at gøre. Der er ikke tale om en livsstilsudstilling, men en udstilling, hvor vi sætter fokus på det, vi er bedst til: At dyrke vores haveglæde og passion, siger marketingchef i Haveselskabet Bente Enert.

Claus Dalby og andre haveelskere

I forbindelse med udstillingen er der bygget en showscene hvor der under hele udstillingen blive afviklet et omfangsrigt program under kyndig ledelse af vært og konferencier, Annette Heick.

Hun er selv et rigtigt havemenneske og har besøgt mange flotter haver i udlandet gennem årene.

På scenen vil der optræde navne både fra ind- og udland blandt andet Hella Joof, der til foråret er vært på et haveprogram samt blomstermanden Claus Dalby. Temaerne vil spænde bredt fra passion for roser over viden om kompost og plantesygdomme til havearkitektur.

Alt om havelivet

De omkring 200 udstillere vil på Cph Garden præsenterer specialer i enkelte dele af havelivet lige fra blomsterfrø, frugttræer og løgplanter til orangerier, drivhuse, havekunst, udekøkkener og redskaber til haven.

Blandt de mange udstillere kan nævnes fotografen Stine Heilmann, der udstiller smukke "Botanic Couture" fotografier, som hun har lavet sammen med blomsterkunstneren Annette von Einem, papirkunstner Marianne Eriksen Scott-Hansen laver en have i papir inde i et drivhus og elever fra Fashion Design Akademiet præsenterer en nyfortolkning af begrebet havetøj.

have-humor-troldCamilla Plum kommer i haven

Der bliver daglige "fotowalks" ved fotografen Ann Malmgren, der har specialiseret sig i at fotografere blomster.

Kogebogsforfatterene Camilla Plum kommer forbi og deler ud af sin haveglæde og papirkunstner Veronica Hodges præsenterer sit kunstneriske bud på havens forgængelighed under det blomstrende arrangement.

Senest ændret Tirsdag, 31 januar 2017 17:13

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.