Ferie i skoven i Skåne

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Drakamøllens Gårdshotel er et eventyrligt dejligt sted helt ude i skoven. Drakamøllens Gårdshotel er et eventyrligt dejligt sted helt ude i skoven. Foto: Aage Krogsdam.

MAD OG HUSLY I SKÅNE: Langt ude i skovens dybe stille ro ligger en gammel firelænget stråtækket gård med navnet Drakamøllan Gårdshotel.

Her i det østlige Skåne blev der bygget en gård i 1640 i dalen ved den lille Julebodaå, hvis rislende vand gav liv til egnens mennesker og dyr. Langs åen blev der efterhånden opført flere små vandmøller, og en af dem gav navn til gården, Drakamøllen.

LÆS OGSÅ: Kogebog fra Skåne om traditionel madlavning

Gennem årene blev gården flyttet og udbygget flere gange, og dens nuværende udseende fik gårdens bygninger i 1800-tallet. Lige siden er der sket en løbende restaurering med respekt for gårdens oprindelige udformning og udseende.

Kærlighed ved første blik

I dag drives gården som gårdhotel med en masse aktiviteter rundt om skabt at den nuværende ejer den snart 70-årige Ingalill Thorsell.

Efter at have arbejdet i mere end 25 år som headhunter og haft et spændende liv med verden som arbejdsområde, hvor hun i en hektisk dagligdag var med til at finde topledere til en lang række store koncerner i ind- og udland, følte hun, at tiden var moden til et sporskifte.

Da hun fandt Drakamøllan, som var lidt forsømt, syntes hun, at det var kærlighed ved første blik:

- Da jeg fandt gården, følte jeg, at det var her jeg kunne realisere mig selv på en helt ny måde.

restaurant-drakamoellens-gaardshotel-skaane-mad-haveMad, musik, kultur og historie

Her var et sted, som var hendes eget, og her kunne hun invitere mennesker med behov for fordybelse og rekreation.

- Her kunne jeg slappe af, samle kunst, kultur, musik og historie og få det sammen med god gourmemad til at gå op i en højere enhed, siger Ingalill Thorsell.

Skånes dejligste hotel

Da jeg besøgte Drakamøllans gårdshotel og mødte Ingalill for første gang, fandt jeg hurtigt ud af, at hendes drøm om et anderledes liv er gået i opfyldelse. Det er Skånes dejligste sted.

Og drømmen har hun nu levet ud i snart 20 år, og hun stortrives - glæden, entusiasmen, engagementet, kreativiteten og kærligheden til stedet og tilværelsen lyser ud af hende.

Især når hun fortæller sin livshistorie om, hvordan hun fandt Drakamøllen, og om hvad hun her har skabt på 20 år. Det er en bedrift, det er et eventyr.

Landliv tæt på København

Drakamøllans gårdshotel ligger ikke ligefrem ved alfarvej. Du finder stedet cirka 35 kilometer syd for Kristianstad og omkring tre kilometer fra Østersøkysten tæt ved den lille landsby Brösarp. Der er cirka halvanden times kørsel til København.

Fra landevejen går en lille grusvej op gennem det kuperede landskab med bøgeskov, og pludselig åbner landskabet sig.

Og der midt i det alt det grønne ligger gårdhotellets fire længer med en lille renæssancehave med krydderurter. Her ånder fred og ro, og det føles ligesom om, at tiden har stået stille her midt i ensomheden.

Naturreservat

Området, hvor gårdhotellet ligger, har siden 1962 været et naturreservat, hvor heste og får bruges som landskabsplejere af de åbne sletter og lyngbakkerne cirka en kilometer nordvest for bygningerne.

I naturreservatet er der markerede stier, og de bruges flittigt af vandrere, som søger skønheden og stilheden.

- I weekender, på helligdage og i løbet af sommeren tager vi imod private gæster. Men resten af året er hverdagene forbeholdt konferencer og andre møder, siger Ingalill Thorsell.

Opera i det fri

I juni hvert år arrangeres operakoncerter i det fri på skråningen bag gården med bøgetræerne som en slags, fortæller Ingalill.

Der kommer ofte op mod tusinde besøgende.

Drakamøllans køkken er kendt viden om for sin fremragende mad, og det skyldes, at Ingalill lige siden hun startede så småt med Bed & Breakfast har fokuseret på god mad.

Hun har en filosofi om, at på hendes hotel skal maden være en integreret del af oplevelsen ved at komme og bo på stedet enten en enkelt nat eller på et flere dages kursus eller konference.

Mad og gæster

- Vort motto er at vi elsker gæster, som elsker mad, fortæller Ingalill. Derfor gør jeg sammen med mine tre gourmet kokke meget ud af benytte lokale produkter.

Derfor har vi aftaler med lokale fødevareproducenter om levering af gode friske råvarer.

Vi arbejder simpelthen på at gøre Österlen- og Ystadregionen kulinarisk førende inden for Matrundan, som er et initiativ, der er med til at fremme de kulinariske opbud og den gastronomiske udvikling i Skåne, faststår Ingalill.

mad-drakamoellens-gaardshotel-restaurantFire retters middag

Gårdshotellets spisesal er udelukkende åben for overnattende gæster. Normalt bydes på en tre eller fire retters middag, men om sommeren bydes også på en gourmettallerken/sommertallerken på hverdage til alle, der har lyst til at spise lidt enklere.

Til maden har hotellet et lille udsøgt sortiment af udenlandske hvid- og rødvine.

Der overnattes i tre bygninger, hvor der er indrettet hyggelige værelser alle med bad med respekt for stilen i den gamle gård.

Læs mere: www.drakamollan.com

Senest ændret Søndag, 25 september 2016 15:21

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.