Sankt Petersborgs kunstskatte

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vinterpaladset er en overflod af kunstskatte og skønhed. Vinterpaladset er en overflod af kunstskatte og skønhed. Foto: Aage Krogsdam.

RUSLAND: Ruslands næststørste by er relativ ung. Den er kun godt 300 år gammel, men til gengæld er den vokset godt på de 300 år, og i dag bor der næste seks millioner mennesker i storbyen.

Efter jerntæppes fald i 1989 og efter Sovjetunionens opløsning, udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning om, hvorvidt byen skulle have sit gamle navn tilbage.

Det førte til at 54 procent stemte for det gamle navn, og den 6. september 1991 var Sankt Petersborg, der ofte forkortes til Skt. Petersborg, tilbage på landkortet og Leningrad historie.

Ruslands vindue

Byen ligger ved floden Neva, der løber ud i Den finske bugt, og den blev grundlagt i 1703 af zar Peter den Store i en sump.

neva-flod-sankt-petersborg-rusland-rejser-ferieOmrådet, hvor byen blev startet, var i en periode i 1600-tallet under svensk kontrol, men under den store nordiske krig fra 1700 til 1721 generobrede Rusland området.

Og efter at landet havde fået området tilbage, besluttede Peter den Store, at der i sumpen ved flodens udløb skulle bygges en by som Ruslands "vindue til Europa". Byen skulle være et sted, der tiltrak vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle og håndværkere.

Sankt Petersborgs navne

Efter udbruddet af Første Verdenskrig blev byen den 31. august 1914 omdøbt til Petrograd på ordre af zar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad fortsat bar et tysklignende navn.

Byen blev efter Februarrevolutionen i 1917 og zarens fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, som havde det mål, at give Rusland en grundlov og afholde frie valg.

Den borgerlige regeringsmagt blev imidlertid udfordret af bolsjevikkerne, der krævede magten overdraget til fabriks-arbejderne på trods af, at disse kun udgjorde et meget lille mindretal i byen og langt mindre på landsplan.

De røde tager magten

Under Oktoberrevolutionen i 1917 kom Lenin til byen, og han overtog sammen med bolsjevikkerne magten.

Som et kuriosum kan nævnes, at det var tyskerne, der havde hjulpet Lenin ud af sit eksil i Schweiz. Da Lenin kom til byen, blev det startskuddet til den russiske borgerkrig.

Under denne blev byen en højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion i landet. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Seks år senere døde Lenin døde i Moskva, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad.

Enorme kunstskatte i Skt. Petersborg

Byens arkitektur med palæer, paladser, slotte, kirker og prægtige pladser bærer præg af den vestlige påvirkning af kunst, arkitektur og kultur, som Peter den Store tog initiativet til.

De mange zarer har igennem årerne tilført paladserne og slottene og andre bygning enorme rigdomme i kunst og udsmykning.

Ikke mindst vinterpaladset og sommerpaladset Peterhof, der ligger 30 kilometer fra Sankt Petersborg er fyldt med overdådige kunstskatte.

Med fly til Skt. Petersborg

Der er daglige flyforbindelser mellem København og Skt. Petersborg.

Fra lufthavnen, der ligger i udkanten af byen, er der dels bus, dels tog ind til bymidten. Fra p-pladsen foran lufthavnen går en minibus til en metrostation cirka 10 kilometer nærmere byens centrum.

Det koster kun cirka fem kroner med minibus og tog. Toget er en af linjere i det veludbyggede undergrundsbanenet i byen – en af de ældste metroer i verden.

Senest ændret Mandag, 23 januar 2017 12:10

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.