Spaniens blodige historie som fantasy

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

SPANIEN: Dansk fantasys nye stjerne, Lene Dybdahl er en af Danmarks bedst sælgende børne- og ungdomsforfattere, nu afslutter hun successerien Nøglens Vogtere med stormfuld finale.

Lene Dybdahl: Kongens Krucifix (Nøglens Vogtere #3), 411 sider, Tellerup. Udkommer 1. maj 2013.

"David skreg af smerte, men skubbede sig alligevel længere ud ad bjælken til det næste reb. Tovværket gav en dyb sitrende lyd, når blæsten trak i det, og sejlet begyndte at give sig i syningerne. David filede og huggede indtil de sidste snore gik over. Nu manglede han kun den sidste knude. Sejlet blafrede ukontrolleret og antog form som et rasende spøgelse, der prøvede at trække gevandterne til sig.
Skibet krængede og David mistede balancen. Kniven røg ud af højre hånd, og hans udmattede venstre slap grebet om tovværket.
Nu dør jeg."

I kløerne på den spanske inkvisition
David og Laura har ikke længere Den Gyldne Nøgle, og kan ikke komme tilbage til nutiden. De er havnet i Spanien år 1588 under den fanatisk troende Kong Filip II. Deres eneste chance for at vende hjem er at finde et magisk gyldent krucifix. Men det er farligt at lede efter troldmandsguld og profetier i en tid hvor kættere og anderledes tænkende tortureres og brændes af Inkvisitionen. Vil det lykkes tvillingerne at undslippe kongens kløer og gense deres forældre i live?

Researchrejse i Spanien
Lene Dybdahl har boet, studeret og rejst i Spanien, og disse rejser udgør en del af researchen til de tre fantasyromaner, som giver hvert deres historiske tidsbillede af Spanien: nutiden, 1492 og 1588.

Om Lene Dybdahl
Lene Dybdahl f. 1980 er cand.mag. med speciale i Alhambra som rejsemål. Serien Nøglens Vogtere er Lenes debut som forfatter, hvoraf de første to bind Den Gyldne Nøgle og Visigotens Hjelm udkom i 2012. Bøgerne er solgt til udgivelse i tre lande, og har været en stor salgssucces herhjemme.

- Lene Dybdahl er på bare et år blevet en af forlagets bedst sælgende forfattere, siger forlagsdirektør Harald Tellerup.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:27

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.