Vi gør det aldrig godt nok

Udgivet i Arbejdsliv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vi føler, at vores bedste ikke er godt nok. Vi føler, at vores bedste ikke er godt nok.

Effektivisering og pres har gjort, at en kæmpe befolkningsgruppe har svært ved at finde mening med arbejdslivet.

Er du presset på arbejdet? Har du svært ved at finde mening i dit arbejde? Går du altid med følelsen af, at din indsats aldrig er god nok? Du er ikke alene om det. Omkring 623.000 danskere har et dårligt mentalt helbred, og hver fjerde voksne dansker mener, at deres hverdag er præget af et højt stressniveau. Dette er konklusionen i en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge erhvervspsykolog Helen Eriksen dækker de dystre statistikker over en voksende gruppe af danskere, der ikke længere kan finde deres plads i det effektiviseringstyranni, de føler sig fanget i:

"Vi er nået dertil, hvor tidens altdominerende vækstparadigme slår voldsomt ud i trivselsmålinger, og hvad vi ser i Sundhedsstyrelsens nye rapport er kun toppen af isbjerget. I et stigende omfang vil vi se, hvordan konstant effektivisering og endeløse sparerøvelser er med til at skabe et mismod hos store faggrupper, som ikke etisk og menneskeligt kan leve med følelsen af ikke at kunne gøre det godt nok. De mister ganske enkelt meningen og motivationen, og det rammer psyken rigtig hårdt," siger erhvervspsykolog Helen Eriksen.

LÆS OGSÅ: Det fleksible arbejdsliv er en svær balance

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra 2010-2016 er skåret kraftigt ned på antallet af hænder i den offentlige sektor. Omvendt er antallet af højtuddannede akademikere steget:

"Indskrænkningen af de fagligheder, der har direkte kontakt med borgerne, har skabt så stort pres på de tilbageværende, at de taber nærværet, det meningsgivende og en stor del af deres faglige stolthed. De økonomiske og værdimæssige rammer for den faglige stolthed skal tilbage, såfremt vi skal knække stresskurven," siger erhvervspsykologen.

Vi skal ikke individualisere problemet

Helen Eriksen hæfter sig ved, at man fra politisk side ofte søger at individualisere danskernes mistrivsel. Hun er derimod af den opfattelse, at danskernes dårlige mentale helbred snarere skyldes deres smartphone- og onlinevaner:

"Det bekymrer mig, når politikerne nægter at påtage sig et ansvar, for det er der i den grad brug for. Når man peger på danskernes manglende nærvær og onlinevaner, så har man fokus på et symptom, men ikke på det egentlige problem. At vi danskere higer efter at være online 24/7 skyldes et stigende krav om effektivisering og en samfundsstruktur, der kræver af os, at vi er til rådighed hele tiden. Det er måden, hvorpå vi har indrettet vores samfund, vi skal kigge på."

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.