Ølandskvartet fuldendt

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Den sidste bog i Ølandkvarteten kommer snart. Den sidste bog i Ølandkvarteten kommer snart. Foto: Lindhardt og Ringhof.

UHYGGELIG: Gravgæst er den sidste og dermed fjerde bog i Johan Theorins Ølandskvartet om en uhyggelig og hjemsøgt sommer. Den første bog hed Skumringstimen, anden bog Natstorm og tredje bog Blodlag.

Den spændende og medrivende fjerde bog lægger ud med, at den gamle skipper Gerlof Davidsson bliver vækket midt om natten af en ung dreng, der banker på hans dør. Den skrækslagne dreng er løbet nede fra stranden og beretter om et skib stopfyldt med rådnende lig og døende sømænd og en gal mand bevæbnet med en økse.

Det er lige for den travle højsæson på ferieøen. Om kort tid vil titusinde feriegæster ankomme til øens nordlige del fejre den lyse midsommer. Men en af sommergæsterne er på vild hævntogt og efterlader sig død og skræk overalt i sommernatten. Det er alene Gerlof, der i virvaret af mennesker, begynder at mistænke en helt bestemt, der måske er hævneren. Han kan være ude efter en hel slægt. Det er kun Gerlof, der har mødt manden tidligere i sin ungdom, dengang da de begge stod på kirkegården og pludselig hørte dæmpede, klagende lyde fra en nygravet grav ...

Udkommer på Lindhardt og Ringhof den 15. maj 2014, ISBN:9788711344712.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:20

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.