Uheldig med din rejsekuffert? Sådan gør du

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Forestil dig følgende scenario: du er blevet inspireret af vores rejseartikler, og har bestemt dig for at flyve til et land, som du aldrig har været i. Nu står du og venter på din kuffert ved rullebåndet i en fremmed lufthavn i et fremmed land. Tiden går, og til sidst indsér du, at din kuffert nok aldrig dukker op. Udover dit tøj, din computer og et digitalkamera, som du netop har tømt, for at give plads til nye minder, så havde du også en flaske af din yndlingswhisky, som du netop havde købt i taxfree.

Dette beskriver en situation, som mange af os frygter, når vi står ved rullebåndet i lufthavnen, og kuffert efter kuffert dukker op, men ikke vores egen. Det er ikke normalt, at bagage forsvinder, men det sker med jævne mellemrum. Og selv når det sker, så finder bagagen ofte tilbage til sin ejer igen efter nogle dage, men andre gange kan det være en meget kompliceret sag. Udover det, så er der også risiko for, at ens bagage kan blive beskadiget undervejs.

For at lette dette scenario vil vi i denne artikel vil dele ud af hjælpsom fakta, som er godt at vide, hvis kufferten skulle gå hen og forsvinde eller blive beskadiget under din næste rejse.

Godt at vide: I USA kan du regne med en generøs erstatning

Man kan spørge sig selv, om det er held i uheld at miste sin bagage i USA. For selvom det er rigtig trist, og ikke mindst uheldigt at miste det, som man skulle leve med i det næste stykke tid på sin rejse, så er erstatningen generøs. Hos Airhelp ligger den gennemsnitlige kompensationen ved bagageproblemer på 1525 USD - 3500 USD.

Beløbet varierer lidt afhængigt af, hvilket flyselskab du rejser med, og hvordan forløbet går med din forsvundne bagage. Derudover findes der nogle ting, du altid skal tænke på, hvis du vil øge sandsynligheden for at få den rette erstatning.

Behold altid dit boardingpass

Hvis der sker noget med din kuffert, så er det vigtigt, at du har god tid, boardingpass og andre rejsedokumenter på dig. Du kan dermed bevise, at du kun har fløjet med det ene flyselskab, og kun på de strækninger, som du har angivet. Derudover bør du også gemme kvittering for indtjekket bagage. Dette gælder både når det kommer til forsvundet bagage og beskadiget bagage.

Undersøg bagagen inden du forlader lufthavnen

Hvis du vil have erstatning for beskadiget bagage, så er dette et vigtigt tip: du skal tjekke indholdet i din kuffert, mens du stadig er i lufthavnen. Der findes faktisk flyselskaber, hvor dette er påkrævet, ikke mindst i USA. Med andre ord, så gør du klogt i altid at åbne din kuffert, inden du forlader lufthavnen, så du kan lave en klage om eventuelle skader med det samme.

Det kan godt kræve lidt ekstra tid og energi, men det er vigtigt at være lidt egoistisk og modig. Du skal kræve erstatning fra flyselskabet for dine ødelagte ting eller kuffert, og ikke bare selv købe nyt. Der findes en masse forskellige regler hos de forskellige flyselskaber, og hvad de selv siger, de kan tage ansvar for. Visse billige flyselskaber kan godt finde på at frasige sig alt ansvar i første omgang, men hvis du arbejder for det og er egoistisk, så er det dét værd, når man får sin erstatning.

Når det handler om forsvundet bagage, så er det vigtigt at stille krav til flyselskabet og hænge i. Ofte kan man spore sin bagage på flyselskabets hjemmeside, og hvis du finder den, bør du stadig kræve kompensation for besværet. Aftalen mellem passager og flyselskab er jo, at du og din bagage kommer sikkert frem til slutdestinationen samtidig.

For yderligere læsning anbefaler vi en underholdende artikel af Curiosity, hvor de tager ud og undersøger hvad der sker med størstedelen af verdens forsvundne bagage.

Senest ændret Fredag, 29 marts 2019 08:14

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.