En lokalkendt giver bedre tips og tricks

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Vi vil helst have det fra hestens egen mund, er der et ordsprog, der hedder. De gode råd skal komme fra en ven, vi stoler på. Eller en nær slægtning, som vi har tillid til. Eller - en lokalkendt, når det kommer sig til rejsetips. En Icelandair Buddy er ikke en ven eller en slægtning men har dog en indsigt i sit land, hvilket gør,at man må stole på, at han eller hun kan give kvalificerede tips og tricks.

Rejsende kan få kontakt med en Buddy direkte via telefonopkald eller besked. Fra i dag vil Buddierne være klar til at tilbyde de ultimative insider-anbefalinger, så de kan hjælpe rejsende med at få mest muligt ud af deres rejse. Om det handler om at finde byens bedste fiskerestaurant, finde et skjult spot, som gør sig perfekt til en picnic eller at få planlagt en tur til en af de geotermiske varme bassiner, så vil Icelandairs Buddies have svaret.

Alle Buddies er medlemmer af Icelandair-holdet, og de er alle vidende og passionerede om at fremme ansvarlig turisme i landet.

En ny global undersøgelse af ferierejsende, som er udført af Icelandair, afslørede, at frem for at nyde processen med at planlægge en tur, kan mængden af kilder til rejserådgivning gøre processen forvirrende og skræmmende. Konsekvensen heraf er blandt andet, at en ud af ti danskere føler sig overvældet og en del andre nervøse og stressede, når det kommer til, hvad de skal se og lave, når de er på ferie. Mere end tre ud af fire sagde, at de har oplevet ikke at være i stand til at kunne få plads i rejseprogrammet til alle de ting, de gerne ville på deres rejse, hvilket efterlod lidt over en tredjedel med en følelse af, at de gik glip af noget og en ud af ti med en følelse af irritation.

De rejsendes følelser af stress, pres og overvældelse forværres kun yderligere, da tilliden til anmeldelser og anbefalinger aldrig har været lavere. Undersøgelser viser, at 63% af danskerne i dag er mere bevidste om eksistensen af falske anmeldelser, end de var for fem år siden, hvilket har resulteret i, at 70% nu stoler betydeligt mindre på anmeldelser.

Hvad end det handler om at opdage skjulte perler eller opleve autentisk lokal kultur, så er der en voksende appetit blandt rejsende for at udforske den "virkelige" lokation, som de besøger. Faktisk er 68% af danskerne interesseret i at have direkte adgang til lokal viden, så de på den måde kan opnå en mere autentisk oplevelse. Ligesom mange godt kan lide at søge råd fra lokale, kan mange rejsende også godt lide at føle sig som en af de lokale i det land, de besøger. F.eks. spiser 28% som de lokale, og en tredjedel shopper lokalt i et forsøg på at rejse mere bæredygtigt.

Bogi Nils Bogason, President & CEO i Icelandair Group, kommenterer: "Vi ved, at rejsende søger mere unikke oplevelser, som er guidet af råd fra betroede lokale kilder.

Vores nye Buddy Hotline service tager hensyn til lige præcis kundens appetit for 'insider'-viden og passer perfekt til vores medarbejdere, der som islændinge har en stor lidenskab for at byde rejsende fra hele verden varmt velkommen."

Icelandairs Buddies har et væld af forskellige personlige passioner og hobbyer, som vil skinne igennem i deres råd til passagererne.
• Har du appetit på eventyr? Gudlaug, projektleder, elsker at være udenfor på en vandretur i de tidlige morgentimer og kan fortælle dig, hvor du kan finde nogle af Islands mest betagende landskaber.
• På jagt efter det autentiske Islandske køkken? Auður, rejsekonsulent, har fingeren på pulsen, når det kommer til de hotteste nye steder at spise i byen.
• Behov for fred og ro? Sigríður, flyveleder, deler gerne nogle af sine yndlings geotermiske bassiner, så passagerer også kan slappe af og genoplade på ægte islandsk manér.
• Ønsker du at fordybe dig i islandsk kultur? Edda, kundeservice supervisor, elsker at videregive sin passion for traditionel islandsk kultur og at deltage i strikning af lopapeysa (en traditionel islandsk sweater) i sin fritid.

Buddy Hotlinen starter i dag og er tilgængelig for alle Icelandair-passagerer fra den 10. april og frem til den 8. maj.

Senest ændret Torsdag, 11 april 2019 07:18

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.