Kong Salomons tempel i Jerusalem

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam

 

Efter junikrige i 1967 blev Jerusalem genforenet, og jøderne kunne igen bede ved den højt elskede og savnede grædemur, eller tempelmur, inden for den gamle bys massive stenfæstning. Samtidig gjorde israelerne igen Jerusalem til hovedstad for jøderne efter næsten 2000 års fremmed herredømme. I virkeligheden er Jerusalem fredens by.

Den har været brændpunktet i profeters, helgeners og lærdes tilværelse og center for religiøse trosbekendelser cg universale forhåbninger. Historien har sat sine spor overalt, hvor tre verdensreligioner forener sig i byen cg skriger på forståelse og tolerance. Jerusalem her faktisk to hoveder ligesom guden Janus, et vendt mod øst mod araberne, og et vendt mod vest, mod jøderne. Men byen er meget mere end dette. Ingen by i verden har vel på så lille et sted samlet en så værdifuld skat af religiøse og historiske minder, som vidner om en kultur, der har sine rødder tusinder af år tilbage.

Jødernes helligdom

Templet i Jerusalem var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden. I følge Bibelen blev det opført i det 10. århundrede f. Kr. af Kong Salomo. Salomos tempel blev bygget som et langhus i forbindelse med det kongelige palads i vestsemittisk stil. Det bestod af to rum: En tempelhal på cirka 30 x 10 meter – og en mindre forhal på cirka 10 x 5 meter. Senere blev de to rum opfattet som tre rum: "Forhallen", "det Hellige" og "det Allerhelligste.". I det Allerhelligste stod Pagtens Ark, der i følge traditionen rummede stentavlerne med De 10 bud. Kong Salomos tempel stod i godt 500 år, inden det i året 586 f. Kr. blev ødelagt af babylonerkongen Nebukadnesar. Efter at jøderne var blevet frigivet fra det babylonske fangenskab i året 515 f. Kr. vendte de tilbage til Jerusalem og begyndte at genopbygge templet under ledelse af eksiljøden Zerubbabel, der var af Davids slægt.

Kong Herodes renoverede templet

Dette tempel stod i cirka 500 år indtil den jødiske konge Herodes den Store begyndte at renovere det året 15 f. Kr. Han ombyggede det i hellenistisk stil med søjlegange omkring forgårdene. Rundt om pladsen byggede han dobbelte søjlegange, det vil sige med tre søjlerækker. Mod syd byggede han "den kongelige søjlegang" med tre søjlegange, det vil sige fire søjlerækker.

Søjlerne var 31 meter høje, gangen var 15 meter lang og 33 meter bred. Enorme stenblokke blev hugget ud i stenbruddene lige nord for tempelpladsen. Blokkene måtte rulles gennem byens gader og hejses på plads. Herodes' arkitekter udvidede tempelterrassen med en tredjedel til den nuværende plads på 500 x 300 meter, hvilket gjorde den til den største åbne plads i antikken. Den kom til at udgøre en femtedel af Jerusalems areal og tydeliggjorde, at byen var en tempelby. Udvidelsen var problematisk, da bjerget skrånede brat, så der måtte rejses en kolossal platform til at bære terrassen. Byggeriet tiltrak omrejsende håndværkere og medførte, at Jerusalem voksede stærkt i nordvestlig retning. Renoveringen var først færdig omkring året 25 e. Kr., hvorefter dette tempel fik lov at stå i yderligere 45 år, inden romerne ødelagde det fuldstændigt i året 70 e. Kr. Tempelpladsens vestmur kaldet Grædemuren er i dag den eneste rest af jødernes tempel og regnes for jødedommens helligste sted.

Klippemoskeen

På Tempelbjergets store plads byggede muhammedanerne to moskeer, nemlig Al-Aqsa-moskéen opført i året 638 e. Kr., og Klippemoskeen opført i året 691 e. Kr. Tempelpladsen regnes for islams tredje helligste sted efter Mekka og Medina. Tempelpladsen er et af de mest omdiskuterede religiøse steder i verden. I følge jødisk tro er tempelbjerget stedet, hvor Gud dvæler i den fysiske verden, og det var her, Abraham skulle ofre sin søn Isak. Det er også på Tempelbjerget, ortodokse jøder venter opførslen af et nyt tempel (det tredje tempel) i forbindelse med Messias' komme. Og i følge islam var det her profeten Muhammed i året 621 e. Kr. steg til himmels ledsaget af ærkeenglen Gabriel. De senere år har der været en række sammenstød mellem jøder og muslimer på Tempelbjerget. Området er besat af Israel men regeres af et muslimsk råd. Da Østjerusalem og Tempelbjerget var under jordansk overherredømme fra 1948 til 1967, var jøder forment adgang til Grædemuren. Tilsvarende tillod Israel heller ikke muslimer adgang til Israel.

Temples rigdomme stjæles og sendes til Rom

Jerusalem og dens institutioner var igennem hele antikken og frem til ødelæggelsen i år 70 det mest betydningsfulde center for jødedommen religiøst, politisk og økonomisk. Da jøderne gjorde oprør mod den romerske besættelsesmagt, som startede for alvor i året 67 e. Kr. , gav kejser Titus ordre til at templet skulle jævnes med jorden, og templets rigdomme skulle bringes til Rom. Titus, der blev født i året 41 e. Kr. var kejser i det romerske rige fra 79 til 81 e. Kr. som efterfølger af sin fader Kejser Vespasian, der var kejser fra året 69 til 79. Allerede som ung mand viste Titus gode evner til at blive en dygtig officer i den romerske hær i Germanien og under erobringen af Britannien. Da faderen i året 69 blev udråbt som kejser under navnet Vespasian, overtog sønnen jobbet som statholder over Judæa, og her slog han det jødiske oprør ned, belejrede Jerusalem og ødelagde templet. Til minde om denne sejr rejste han senere, da han blev kejser, en triumfbue på Forum Romanum.

Titus og de øvrige romerske generaler førte omkring 100.000 jødiske fanger fra Jerusalem til Rom efter krigen plus enorme rigdomme i form af guld og sølv fra templet. Da den unge Titus kom hjem med det store krigsbytte beordrede hans fader kejser Vespasian, at Colosseum med plads til cirka 80.000 tilskuere skulle opføres for midlerne fra krigsbyttet i Jerusalem. De jødiske fanger blev som slaver beordret til at arbejde dels i stenbruddene cirka 50 km fra Rom, dels ved byggeriet i Rom. I stenbruddene blev store kalkstenskvadrater brudt og transporteret til Rom. Ud over de jødiske slaver deltog en lang række professionelle romerske bygherrer, ingeniører, kunstnere, malere og dekoratører i udformningen og bebyggeriet af de mere specialiserede opgaver ved byggeriet af dette overdådige amfiteater.

Senest ændret Fredag, 12 april 2019 06:10

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.