Rid islandsk hest ved Vesterhavet

Udgivet i Go' Fritid
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ridetur i det smukke Vestjylland er godt for sjælen. Ridetur i det smukke Vestjylland er godt for sjælen. Foto: Jens Øster-Mortensen.

RIDNING: At sætte sig i sadlen på en islandsk hest, der kan tölte i fuld fart, er en oplevelse, de fleste vil synes om – hos Havhesten i Nr. Nebel er turen lagt i de bedste hænder.

Vesterhavet ved den statslige Blåbjerg Plantage tæt på Nr. Nebel i det sydlige Jylland fås ikke smukkere, og en vandring langs stranden giver en oplevelse, man sent glemmer.

LÆS OGSÅ: Planlæg rideferien og nyd hest og natur

Islandske heste ved Vesterhavet

Men sidder man i sadlen på en islandsk hest er oplevelsen endnu mere unik – her kan man nemlig sætte tempoet op og ride på den brede sandstrand eller bevæge sig ind i den kuperede plantage, hvor stinettet giver mulighed for at opleve en næsten urskovsagtig plantage, hvor det er sandflugten, der har formet det unikke landskab.

Men det hele starter hos Niels og Berit, der på andet år driver hestestedet Havhesten – her summer det hele af islændere og de toptrænede heste, står klar til at bringe gæsterne ud i området, både på mindre 2-3 timers ture eller en to-dags tur rundt i Blåbjerg plantage.

Desuden arrangerer heste-parret en fem dages tur, der i tölt går rundt om Ringkjøbing fjord.

På hesteryg i naturen

Det er kun den islandske hest, der kan den helt specielle gangart tölt, som er trænet siden vikingetiden på Island, hvor hesten i århundreder var den måde, man kom rundt på sagaøen, hvor der intet vejnet var.

Hos Havhesten er der også mulighed for at overnatte i en lejlighed, ligesom man kan medbringe sine egne heste, hvis man gerne vil have den hest med, man kender. Men ellers er det oplagt at benytte stedets egene heste, der er toptrænede og ikke lader sig mærke med de lange ture ud i det kuperede landskab.

Islænderne elsker deres "arbejde" og er stabile, og selvom man ikke har den store rideerfaring, kan man med sindsro sætte sig i sadlen og følge med flokken.
På gården er der plads til 10 overnattende gæster og med 15 heste af egen avl, er der mere end en hest per mand.

Om aftenen er der lagt op til hygge på stedet, og så er et udendørs spabad den optimale oplevelse, og lader man champagnen springe, er en dag med natur og ridning fuldendt – men man kan også lige snuppe en tur i bølgen blå, og dermed er nattesøvnen reddet.

Du finder Havhesten her.

Senest ændret Fredag, 27 oktober 2017 10:11
Jens Øster-Mortensen

 

 

Jens Øster-Mortensen har arbejdet som freelance fotojournalist siden 1986 og har gennem årene leveret blandt andet rejseartikler til danske dagblade og fagblade.

Er bosiddende på Samsø og har især rejst i Grønland, Færøerne og Italien og er medlem af Pressefotografforbundet og Danske Rejsejournalister. Har de seneste 3 år været fast fotojournalist på Samsø Posten.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.