En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Med eksklusive rettigheder fra Egmont har Dansk Plakatkunst stået på hovedet i Carla og Vilhelm Hansens arkiv og fundet en stribe originale håndtegnede akvareller og tegninger med Rasmus Klump og hans venner fra 50'erne. Nu udgives billederne på hjemmesiden 'danskplakatkunst'.

Da Egmont overtog rettighederne i 2007, havnede Rasmus Klump-arkivet i Egmonts kælder, og Dansk Plakatkunst har fået lov til at gå kasserne igennem på jagt efter Klump-perler. Vi har udvalgt de skønneste, og for første gang kan man nu se de eksklusive reproduktioner af de håndtegnede farvelagte tegninger af Rasmus Klump, som vi husker ham.

Rasmus Klump er den største figur i dansk tegneseries historie. Siden han kom til verden i 1951, er han udkommet i mere end 20 lande og har solgt mere end 20 millioner tegneseriehæfter. Tegneseriestriben, der blev publiceret i mere end 120 aviser i 21 lande, blev trykt i over 30 millioner eksemplarer.

Rasmus Klump levede videre i farve efter avisstriberne, og her har vi fundet de smukkeste, sjoveste og sødeste tegninger fra Rasmus Klumps verden, hvor en fremmed blot er en ven, du endnu ikke har mødt!

Dansk Plakatkunst har igennem de seneste 8 år specialiseret sig i af finde sjældne stærke motiver af store, danske plakatkunstnere og genoptrykke dem i en høj kvalitet.

- Det lå lige for, da Egmont gav os muligheden for at gå i Carla og Wilhelms arkiver, og det har været spændende at gå kasserne igennem og udvælge de bedste tegninger. Jeg er især vild med Årstiderne, hvor Vilhelm Hansen har tegnet Rasmus Klump og hans venner i hver måned året rundt, siger Inge Bang, der er partner i Dansk Plakatkunst.

Læs også: Alt for damerne

Dansk Plakatkunst står bag genudgivelse af kunstnere som Arne Ungermann, Sven Brasch, Henrik Hansen og Arne Jacobsen. Nu har Vilhelm Hansen indtaget sin retmæssige plads blandt vores skattede danske plakatkunstnere.

Rasmus Klump har kortvarigt kunnet ses på Rasmus Klump Galleriet, men de er nu alene tilgængelige på hjemmesiden danskplakatkunst, hvor man kan købe tryk i forskellige størrelser.

Senest ændret Onsdag, 16 oktober 2019 23:10

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.