×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Legoland for alle

Udgivet i Familieliv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Legoland i Billund er stadig for hele familien. Legoland i Billund er stadig for hele familien. Foto: Legoland.

SOMMERFERIE: Legoland i Billund er fulgt med tiden og har fået nye rutsjebaner med engelske navne, levende pingviner og så er parken blevet betydeligt større end i de gode, gamle dage. Men Legoland er alligevel forblevet landet, hvor hele familien kan have det sjovt – uanset alder.

Fritidsmagasinet begav sig ud på en næsten umulig ekspedition til Billund. I bilen var to voksne og tre piger på 16, 10 og 7 år, og i sig selv kan det erfaringsmæssigt være mere end svært at få ønskerne til at nå sammen for sådan en flok!

Men tøsehåret og forventningerne var sat højt, madpakkerne var i kassen, fint tøj og praktiske sko – for sådan har en tur til Legoland altid været.

Det gamle tog
Man skal ikke langt ind i parken, før vi voksne genkender og glædes over noget så enkelt som et futtog – undskyld, Lego Tog – hedder det vel? Under kraftige protester lykkes det at få hele familien med, for far og mor vil da lige prøve toget igen.

Heldigvis har Legoland nemlig – især i den første del af parken – en lang række attraktioner, der vækker minder. Cowboylandet Legoredo ligner også sig selv – og så spiller de countrymusik – det ka' far li'!
Her kan man høre Dolly, Johnny og Willie, hvis ellers man opholder sig mere end et skønt halvt minut i cowboyernes land.

Det gør vi ikke, for det er den nye del af Legoland, der trækker i de tre – og vi er her jo forresten også for deres skyld. Adventure Land, Extreme Racers og Polar Land er som magneter, der hiver og trækker.

Legoland i metermål
Hele banden kan komme ud at køre ekstremt, for alle i familien er over en meter. Sådan skiller man store og små her – for sikkerheden skal være i orden.

Men selv om man er stor udenpå, kan man godt være lille indeni, så køen hen mod vognene i Extreme Racers er slet ikke lang nok, synes de voksne. Alt for hurtigt bevæger vi os hen, og med et klik er vi låst fast – point of no return!

Hold da helt ... Er det for børn? Og voksne? Pyh. Vi suser rundt uhyggeligt mange meter over jorden, så drejer vognen, og bedst som man tror, at kanten er nær og enden er nået, så hyler vi nedad i stedet.

Turen er hurtigt overstået – og så var det jo ikke så slemt alligevel. På vej ud passerer vi flere små modige sjæle, der strækker sig til det yderste for at komme op på den krævede højde for at komme med.
Selv har vi glemt alder og højde. I skrig, skrål og hvin har vi moret os – sammen.

Nu venter Polar Land, showområdet, is og pølser – for sulten og appetitten på Legoland og livet er stor.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.