Vestermølle ved Skanderborg Sø

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Møllersvende på Vestermølle ved Skanderborg. Møllersvende på Vestermølle ved Skanderborg. Foto: Vestermølle.

VESTERMØLLE: Siden 2001 – gennem 16 år – har en gruppe ildsjæle i Skanderborg fået opbygget et kulturcenter ved Skanderborg sø.

Med journalisten, forfatteren, rejselederen og meget mere Jørgen Lund Christiansen som indpisker, fundraiser og primusmotor er der for snart 40 millioner kroner doneret af fonde, foreninger, firmaer og Skanderborg Kommune etableret et enestående kulturelt samlingssted på en gammel vandmølle, Vestermølle.

Den ligger på østsiden af søen – og har navnet, fordi gården er det vestligste punkt i Fruering Sogn.

vestermoelle-skanderborg-soe-turisterMølle i mere end 500 år

Navnet Vestermølle kan findes i historiebøgerne i hvert fald 500 år tilbage. Sandsynligvis har der på stedet været vandmølle også tidligere. Over årene har her været forskellige møllehuse - alle neden for mølledammen og indtil 1940 med et vandmøllehjul som drivmiddel for kværnen inde i møllen.

Møllehjulet er i dag afløst af en mere energieffektiv turbine, som stadig driver et jævnstrøms-elværk, et lille savværk og en stenkværn.

I dag producerer møllen ved frivillige møllersvende igen fuldkornsmel af dansk hvede og rug med højt indhold af kostfibre, mineraler og vitaminer.

I Møllehuset startes det gamle maskineri, som laver vand om til lys og maler korn til mel, som den besøgende kan købe med hjem.

I 2016 blev der svævende over en okkerholdig dam med en jernholdig helligkilde som nabo bygget en pavillon, der rummer en udstilling om okker og myremalm.
I år genopføres en 60 kvm. kampestensbygning, som skal rumme en smedje.

Et spændende stykke Danmarkshistorie kan dermed opleves ved den smukke Skanderborg Sø.

Senest ændret Tirsdag, 14 marts 2017 08:50

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.