Nyt fra Lowepro

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

NYT: Lowepro fortsætter med at udvide sit sortiment af fototasker. Der har været mange nyheder det seneste år, og nu kommer der yderligere to nye serier, Nova Sport og Urban Reporter. I begge disse serier kommer der tre modeller/størrelser, så det er hele seks nye forskellige modeller i alt.

Nova Sport er en taskeserie i slidstærkt letvægtsmateriale, og tasken har også Lowepros vejrbeskyttelse indbygget. Den mindste model passer til det lille udstyr, med et mindre DSLR-kamera, mens den største taske rummer to Pro-DSLR-kameraer. Alle tre modeller har desuden plads til ekstra objektiv, flash og tilbehør samt en tablet (7L og 17L) eller bærbar pc (35L).
Urban Reporter er en serie til avancerede amatører og professionelle fotografer.

Intet er overladt til tilfældighederne ved udviklingen af denne serie, og hver eneste lille detalje er gennemtænkt og er med til at skabe en funktionel, slidstærk og lækker taske.
Den mindste model passer til det lille udstyr med et mindre DSLR-kamera, mens den største model kan rumme et Pro-DSLR-kamera med et 70-200 F/2,8 objektiv monteret. Alle tre modeller har desuden plads til ekstra objektiv, flash og tilbehør samt en tablet (150) eller bærbar pc (250 & 350).

Den beskyttende indretning kan løftes ud, så taskerne kan bruges til andre formål. Taskerne fås i sort.

Senest ændret Tirsdag, 01 oktober 2013 17:14

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.