Tegl i mikroovnen

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Forsøg skal vise om tegl kan brændes i ovn med mikrobølger. Forsøg skal vise om tegl kan brændes i ovn med mikrobølger. Foto: Teknologisk Institut.

BYGGERI: Tegl brænder man da i mikroovnen, eller hvad? Et nyt projekt på Teknologisk Institut skal i hvert fald undersøge, om det er muligt at brænde teglsten med mikrobølger i stedet for naturgas.

Håbet er, at man med mikrobølger kan halvere energiforbruget i forbindelse med brænding.

I dag kommer 90 procent af energien ved tørring og brænding af tegl fra naturgas. Hvis det bliver muligt at bruge mikrobølger, kan man spare energi og samtidig skifte fra naturgas og over til el produceret af sol eller vind.

- Med den stadigt større fokus der er fra forbrugerne på bæredygtighed og grøn profil hos producenterne, er vi her på vej i den rigtige retning, siger sektionsleder Søren Christen Sørensen, Teknologisk Institut.

Teglsten opvarmet indefra

Projektet hedder "Bæredygtig fremstilling af tegl med mikrobølger", og formålet er blandt andet at undersøge, om kvalitet, farver eller struktur ændrer sig ved brug af mikrobølger.

- Energioverførslen til teglet bliver mere effektivt. Populært sagt, fordi mikrobølgerne opvarmer teglet indefra, mens naturgassen opvarmer udefra, forklarer Søren Christen Sørensen.

Første skridt i forsøgene bliver at installere et 300 liter mikrobølgeanlæg til produktionen. Teglværkerne kan så få testkørt deres produkter, uden at de selv skal ud og investere i store, dyre anlæg.

I anlægget bliver naturgas og mikrobølger i kombination brugt til at opvarme teglet - det sparer en masse naturgas og dermed også CO2.

Senest ændret Fredag, 29 august 2014 13:50

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.