Vandmagi i Las Vegas

Udgivet i Kultur og underholdning
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Forestillingen "O" på Hotel Bellagio's bassinscene Forestillingen "O" på Hotel Bellagio's bassinscene Tekst og foto: Aage Krogsdam

FORESTILLINGEN "O" I LAS VEGAS: Vandklovne, gymnastiske øvelser i luften, på gulvet og i vandet samt flyvende mænd og kvinder – dette og meget mere fås i Las Vegas ved et af de store shows.

Synkronsvømning, luftdans i trapez, solotrapez, akrobatik på både, ildhjul og  højdespring fra 20 meter. Alt det får du, når du sammen med 1800 tilskuere i åndeløs stilhed overværer forestillingen "O" på Hotel Bellagio's bassinscene i Las Vegas. Det fantasifulde vandshow er vandmagi, når det er bedst. Tilsat pragtfuld musik får du en oplevelse for livet udført af Cirque du Soleil.

LÆS OGSÅ: Las Vegas - kun for mænd

Hotel Bellagio ligger på Las Vegas´ berømte forlystelsesgade The Strip og er blot et af de mange enorme hoteller med underholdning i verdensklasse. Blandt artisterne i det store vandshow er tidligere medaljetagere i idrætsgymnastik, tidligere OL-medaljetagere i synkronsvømning samt andre verdensklasseakrobater. Showet ved navn "O" varer godt halvanden time, og teatersalen er bygget specielt til denne forestilling med et kæmpe bassin. Showet "O" udtales "Eau" og er det franske ord for vand.

Show 2Synkronsvømmerne er et gennemgående element på samme måde, som vand er nødvendigt for liv. Og et yndefuldt indslag, der sammenkæder elementerne ild, jord, luft og vand. Der er forestillinger flere gange om ugen og enkelte aftener hele to shows. Det betyder også, at artisterne er toptrænede atleter, hvor den menneskelige krop belastes til den yderste grænse. Fordi de - ud over selve showet - ofte træner 3 - 4 timer dagligt for at holde sig i form. Og for at kunne udføre de fantastiske spring, sving og øvelser i gynger højt oppe under scenens 30 meter høje loft for til sidste at springe ned i det 5,5 meter dybe, 50 meter lange og 30 meter brede bassin, der rummer 6,5 millioner liter vand.

Til showet hører et orkester på 10 medlemmer, som spiller i et rum, der er adskilt fra scenen med en tyk glasvæg, fordi instrumenterne ikke skal ødelægges af fugtigheden fra scenerummet. Af hensyn til artisternes sikkerhed er der placeret 39 Tv-skærme bag scenen, ligesom der er tre undervandskameraer, der hele tiden filmer, hvad der sker under vandet. Vandets temperatur er i øvrigt konstant 27 grader.

Alt materiel, der under showet er i forbindelse med vandet, er produceret af materialer, der ikke kan ruste eller erodere. Under vandet er der placeret en lang række elevatorer, som hæver gulvet eller dele deraf. Der er fire lifter, der hver kan løfte 500 kg og hæve de enkelte gulvdele med en hastighed af 90 centimeter i sekundet.
Byggeriet tog tre år, og siden premiererne i 1998 har mere end 15. millioner mennesker overværet det spektakulære show.

I 1984 dannede 20 gadeskuespillere Cirque du Soleil i Quebec i Canada. I dag omfatter organisationen 4.000 ansatte fra 40 lande - heraf over 1000 artister. Cirque du Soleils varmemærke er underholdning med artistiske shows i absolut topklasse. Organisationens hovedkvarter ligger i Montreal i C

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 15:06

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.