Gourmet på Hilton Sydney

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Er du i Sidney - så kig forbi hotel Hilton Sidney, der er et gourmet paradis. Er du i Sidney - så kig forbi hotel Hilton Sidney, der er et gourmet paradis. Foto: Aage Krogsdam.

AUSTRALIEN: Sydney, der er Australiens største by med sine 4,5 millioner indbyggere, byder på et hav af overnatningsmuligheder lige fra små billige pensioner til fire- og femstjernede hoteller.

Sydney har alt, hvad pengepungen og hjertet kan begære. Her er de mindste hoteller uden morgenmad og de helt store hoteller med flere restauranter under samme tag.

Vil du forkæle dig selv med lidt luksus, bo godt og ikke mindst spise godt, så er det femstjernede hotel Hilton Sydney, der ligger på 488 George Street lige overfor det store indkøbscenter Queen Victoria Building, stedet.

mad-sydney-ferie-rejserSkøn ferieoplevelse

Hotellet, der har lejet sig ind i en stor skyskraber, har ikke mindre end 580 værelser lige fra standardværelser til luksussuiter.

Desuden lokker hotellet med indendørs svømmebassin, wellnees afdeling, konference- og mødefaciliteter med plads til 3000 deltagere samt tre restauranter.

Ikke mindst den kulinariske oplevelse i hotellets Glas Brasserie restaurant og wine bar er en oplevelse af de store.

Restaurant Glass er udviklet og drives af en af Australiens førende gourmet kokke Luke Mangan, som er blevet oplært af den internationale kendte franske kok, Michel Roux.

Gourmet for ganen

Efter sin uddannelse i Europa kom Luke Mangan retur til Sidney, hvor hans team hele tiden arbejder med nye innovative retter med smag og kvalitet tilberedt på en indbydende måde.

Han har formået at kombinere det australske køkken med inspiration af det franske og andre europæiske køkkener blandet med et en bred vifte af østens mange varianter og smagsoplevelser. Det er der kommet væld af spændende og anderledes retter ud af. I alle retterne benyttes lokale råvarer af høj kvalitet.

I den store restaurants åbne køkken steges og snittes der, mens du bestiller din mad, enten det er buffet eller al la carte. Også seafood med masser af frisk fisk og skaldyr fra Stillehavet er på menuen. Og ikke mindst et sandt fyrværkeri af frugter indgår i den kæmpemæssige morgenbuffet med mere end 25 specialiteter.

13 meter vin

I selve restauranten er der en vinbar, hvor du kan vælge mellem mere end 440 forskellige vinmærker, som er dekorativt anbragt i en 13 meter høj vinhylde væg fra gulv til loft.

Vi både spiste morgenmad tre gange i denne flotte amerikansk designede restaurant og en enkelt gang a la carte. Hver gang sørgede det venlige personale for, at vi ikke manglede noget ved bordet.

Senest ændret Torsdag, 11 februar 2016 07:09

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.