Glem ferie uden web

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vi vil ikke undvære nettet i ferien. Vi vil ikke undvære nettet i ferien. Foto: Spies Rejser.

ONLINE: Der har hen over sommeren været spredte fægtninger i pressen om, at danskerne ville være offline i ferien. Det har imidlertid ikke meget på sig.

Faktisk vil vi helst ikke slippe vores iPad, computer eller smartphone i ferien.

Således er der på Spies' familiehoteller i gennemsnit 3,2 opkoblinger til computer, tablet, smartphone eller lignende – fra hver eneste ferielejlighed.

Gæsterne bruger i gennemsnit 275 MB hver dag, og det er det dobbelte i forhold til sidste år. Det kan sammenlignes med 14 minutters HD-video fra YouTube, 65 stykker musik fra Spotify eller 140 store websider.

- Og det er altså ikke kun børnefamilierne, der vil holde sig opdateret. Voksenhotellerne har tilsvarende 2,3 opkoblede devices per lejlighed, siger kommunikationschef Torben Andersen, Spies.

Spies er ikke i tvivl om, at behovet for at være på vil stige. Derfor har de en ny hotelform klar, SunConnect Resorts. Her er der gratis WiFi, flere interaktive løsninger, når gæsterne efterspørger information, underholdning og aktiviteter.

- Samtidig kan gæsterne oplade deres smartphone eller tablet ved en ConnectBar, der findes på hotellet, siger Torben Andersen.

Som noget helt nyt vil Connect-værter tage sig af børn og unge, som kan slappe af med bl.a. tv-spil i ConnectTeen Lounge.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 15:12

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.