Kolonihaven er fuld af muslinger

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Snart kan man dyrke sine egne muslinger og tang. Snart kan man dyrke sine egne muslinger og tang. Foto: Limfjordsrådet.

BÆREDYGTIG: Inden længe kan private forsøge sig med lokalt dyrkede blåmuslinger og tang i deres egen lille maritime kolonihave.

I Aalborg, Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig får frikadeller og lasagne snart konkurrence af østers, hummer og tangsalat. Det er Limfjordsrådet, der fra januar 2015 til 2018 laver fire fjordhaver, hvor almindelige borgere kan dyrke deres egene delikatesser direkte fra havet.

- Vi ønsker at sætte fokus på lokale og bæredygtige råvarer. Dels for at gøre det til en mere interessant oplevelse at spise sundt til hverdag, og dels for miljøet og naturen, forklarer formanden for Limfjordsrådet, Jens Lauritzen.

Kolonihaver og fællesskab

Det handler ikke om at give nord- og nordvestjyske borgere ekstravagante madvaner, men om at udnytte Limfjordens naturlige ressourcer, som man traditionelt har gjort. Samtidig vil man høste ny viden, der kan bruges andres steder i Danmark.

I mange byer ligger havnearealer øde, og de giver unikke muligheder for byudvikling.

Man kan forbinde vand og byrum og skabe aktiviteter, der kan bidrage til et godt byliv. Fjordhaver Kan være en måderne, hvormed man kan puste mere liv i havnene.

I Limfjordsprojektet har hver fjordhave måske 100-300 medlemmer, og det giver muligheder for netværk på tværs af grupper og sociale skel.

EN FJORDHAVE

"Dyrk muslinger og østers - Fjordhaver i Limfjorden" er et samarbejde mellem Limfjordsrådet (samarbejde mellem de 18 kommuner langs Limfjorden), Dansk Skaldyrscenter, Orbicon, Limfjordsmuseet og Aalborg, Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig Kommune.

Målet er at skabe sunde, bæredygtige madvarer og tilføre "døde" havne nyt liv.

Der forventes i alt at komme 800 medlemmer af fjordhaveforeningen.

Med events, formidlingsaktiviteter og skolesamarbejder forventes op mod 9.000 limfjordsborgere at komme i berøring med projektet.

Nordea-fonden har støttet projektet med 5,5 mio. kr.

Senest ændret Onsdag, 31 december 2014 08:38

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.