Belægning til haven på en ny måde

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)
Det ser ud som om, der er tale om forskellige fliser, men det er det ikke. Det ser ud som om, der er tale om forskellige fliser, men det er det ikke. Foto: Aage Krogsdam.

TERASSEBELÆGNING: Et nyt koncept for belægning af indkørsler terrasser, gangarealer, indendørsgulve, parkeringspladser med videre er kommet til Danmark.

Det er den 22-årige anlægsgartner Jonas With fra Gundsømagle i nærheden af Roskilde, der har fået eneagentur for konceptet i Danmark.

Gennem et nystartet firma Stencil-Beton er han begyndt forhandlingen af Stencil-Tech Pattern.

Flot belægning

Det hele startede med, at Jonas efter sin uddannelse som anlægsgartner kikkede sig om efter en niche, hvor han kunne starte en ny aktivitet.

På internettet faldt han over et koncept fra firmaet Stencil-Tech i Cambridge i England. Konceptet bygger på, at der på et givet areal først skal bundsikres med grus, hvorefter der tilføres beton i en tykkelse på mindst 10 centimeter ud over arealet.

Til slut lægges et stykke stencil ud over den våde beton i det mønster, som kunden har valgt. Det færdige produkt vil fremtræde som om det var sammensat af enkelte belægningssten i farver efter eget valg.

belaegnin-fliser-haveLang holdbarhed

- Kun fantasien sætter grænser for de mange løsninger. Man kan vælge mellem en ru, eller glat overflade og ligeledes kan man vælge mellem 20 forskellige farver, siger Jonas With.

Fordelen er at der aldrig vil komme ukrudt i fugerne, ej heller kørespor eller sætningsskader og farverne på belægningen er UV mostandsdygtig, således at farverne ikke falmer, ligesom betonen er frostsikker og vandtæt.

- Efter at jeg havde læst om konceptet kontaktede jeg firmaet i Cambridge og blev inviteret på et studieophold. Her fik jeg under en uges ophold en god introduktion til produktet, som jeg blev meget begejstret for. Firmaet ledelse kunne godt lide mig, og tilbød mig eneagentur for konceptet i Danmark. Det synes jeg var flot og en stor ære for mig, siger Jonas With.

Iværksætter går i gang

For omkring et år siden startede den unge iværksætter op for sig selv.

- Vi har lige siden starten haft travlt med at lave markedsføringsmateriale, lave aftaler med et betonfirma, og i øvrigt sætte os ind i hele konceptet, således at vi er godt rustet til at finder nye kunder, fortæller Jonas With.

En af firmaets første kunder blev Værebro Golfklub og det skete ved en tilfældighed. Da Jonas en dag på golfbanen kom til at spille en runde sammen med klubbens formand Jeppe Brogaard Pedersen kom de i snak om mange ting blandt andet, at Jonas havde startet et ny firma.

Gangstier i golfklub

Formanden blev også begejstret for konceptet, og da klubben sidste efterår stod for at skulle renovere gårdhaven ved klubbens Cafe Damsten, opstod idéen til at få lagt nogle gangstier omkring de udendørs borde og stole i gårdhaven, i alt 160 kvadratmeter.

Det mundede ud i, at et færdigt projekt blev aftalt og i marts gik man i gang med at anlægge den nye belægning i gårdhaven.

Se mere om den nye belægning.

Senest ændret Torsdag, 21 april 2016 19:47

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.