Bolig
Dette skal du nå i haven i august
Torsdag, 18 august 2022 00:00Sponsoreret indhold
August er en af de måneder, hvor mange ikke tænker over, at der fortsat er mange opgaver at give sig i kast med i haven. Det er en måned, hvor der både kan være masser af regn og derved masser af vækst, men det er også en måned, hvor der kan være solskin og tørke. Derfor er det vigtigt at tage sig ordentligt af haven i august i henhold til månedens vejr.
Hvis du skal i haven her i august, men ikke helt ved hvilke opgaver, du skal tage fat i, så kan du finde inspiration her.
Sørg for at få vandet, når regnen svigter
Det er især i august, at det er vigtigt, at få vandet havens forskellige planter, for efter en varm og tør sommer, skal der ikke mange dage uden regn til, før havens planter begynder at gå til og se lidt svedne ud.
Derfor er det vigtigt, at du får vandet havens forskellige planter i rigelige mængder. Det gælder især potteplanter, som ikke har rødder, der kan strække sig dybt ned i jorden efter vand. Husk dog også planter, buske og træer rundt om i haven, som også kan have det svært i august.
Tag dig af beskæringen
En anden ting, som du med fordel kan give dig i kast med her i august, er beskæringer af træer og buske. Ofte skal planter beskæres hele to gange om året, og derfor er august et oplagt tidspunkt at foretage en af disse beskæringer på. Det er nemlig en periode, hvor de fleste planters blomstringsperiode er ovre. Med en god beskæring vil planten igen være klar til ny vækst, og denne ekstra beskæring i sommerperioden vil faktisk også være med til at skabe en stærkere plante, da der ikke bruges energi på de nye skud, der er blevet sat i løbet af sommeren.
En beskæring i sommerperioden omkring august måned vil også give dig mulighed for at styre plantens vækst og størrelse meget præcist, og det kan være en fordel, hvis du fx har planter, som skal vokse i bestemte retninger eller steder. Det kunne fx være en wisteria eller en slyngplante, der vokser op af en pergola eller rundt om en døråbning.
Få foretaget en algebehandling af dit tag
Når august måned er gået i gang, så er det en god ide også at se på ydersiden af dit hus. Det gælder især taget på dit hus, som kan blive ramt af alger og mos i løbet af året. Det gælder især, hvis der har været et par våde måneder forud for august.
Alger og mos på taget ser selvfølgelig utrolig trælst ud, og giver nemt huset et usoigneret og rodet udtryk. Men alger og mos på taget holder faktisk også på væske, og det kan give problemer i det lange løb, når frosten fx sætter ind. Derudover kan plantevækstens rødder også være med til at skabe problemer på taget, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at holde dit tag frit for alger og mos.
Du kan nemt få fjernet alger og mos fra dit tag professionelt, så du ikke behøver at risikere liv og lemmer, når du går rundt på taget. Det er også en fordel med en grundig tagrensning, da der bruges specielt udstyr, som er skånsomt overfor både tag og miljø.
Tag dig af havens dam
Har du en havedam, så er det vigtigt, at du også tager dig af denne i august måned. Det gælder især, hvis der er meget sol i august, for dammens vand vil i så fald hurtigt blive varmt, og det kan være med til, at der kræves mere ilt i vandet, så dine fisk har det godt. Du kan nemt sørge for, at vandet iltes korrekt og tilstrækkeligt med fx en pumpe eller et anlagt vandfald, som desuden også ser meget dekorativt ud.
Få hjælp til at holde hus og have
Fredag, 25 februar 2022 00:00Dette er sponsoreret indhold
Det kan være svært for rigtig mange at få tid til det hele. Langt de fleste har trods alt et meget krævende arbejde, som ofte betyder mange timer afsted på kontoret. Det er de færreste, som har meget tid og energi, når arbejdsdagen er ovre. Og derfor er det heller ikke altid, at der er tid til at tage sig af eget have og hus. Så hvorfor ikke få hjælp til nogle af disse arbejdsopgaver?
Få hjælp til haven
Det kan især være meget krævende at finde tid til at tage sig af sin have. Hvis man har en lidt mere kompliceret have, hvor der ikke kun er en plæne, men en masse blomster også, så kan det ofte tage meget tid at tage sig af denne. Samtidig er det ofte ikke, der er mest lyst til, efter en lang arbejdsdag.
Heldigvis er der i dag rigtig gode muligheder, for at få hjælp til at ordne denne have. Du kan for eksempel anvende professionelle havemænd, som kommer med jævne mellemrum, og tager sig af alting derude. Dermed har du en flot, pæn have, som du simpelthen kan nyde, uden at du selv lægger en masse arbejde i det. Så nemt er det.
På lignende vis kan du også anvenderensning af terrasse fliser. På den måde får du også din indkørsel, og din terrasse ordnet og sat i stand, før sommeren rigtigt går i gang. Det kan være meget dejligt, når der især ofte vokser ukrudt op mellem fliserne.
Ofte er det også meget billigere at gøre tingene på denne måde, end man umiddelbart skulle gå og tro. Desværre er der alt for mange der afholder sig fra at få hjælp, på denne måde, fordi de føler, at det er for dyrt. Men hvis du prøver at undersøge sagen, så vil du med garanti blive overrasket over hvor billigt det kan lade sig gøre, at få tingene bestilt for. .
Du kan også få rengøringshjælp
Du kan også vælge at få hjælp inde i selve huset gennem for eksempel rengøringshjælp og lignende. Det kan også være meget rart at få, da man dermed har et skinnende flot hjem.
Det er også meget dejligt, hvis man for eksempel har små børn i huset. Små børn har det med at rode rigtig meget, og derfor kan det hurtigt komme til at ligne en svinesti, når der er småbørn i hjemmet.
Sådan udnytter du din have bedst
Tirsdag, 26 oktober 2021 00:00Sponsoreret indhold
En have er, for de fleste, et dejligt sted, hvor de kan nyde lange lyse sommerdage, enten ved at læse en god bog, eller ved at have familie og venner ovre til en grillaften. En have kan dog være mere end et fristed – det kan også være en ressource, der kan være med til at spare dig for mange penge, når det kommer til indkøb af bl.a. frugt og grønt, samt urter og blomster. I denne artikel giver vi dig et par gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din have, så du både kan nyde den, men også udnytte den.
Tænk før du planter
Der findes utroligt mange smukke blomster og planter, som man kan udsmykke sin have med, og det er derfor fristende at købe stort ind og smide en masse frø i jorden. Det kan dog være en stor fordel for dig at slå koldt vand i blodet og tænke praktisk, inden du bare begynder at plante løs. Ved at have tænkt haven igennem og lagt en plan for hvad der skal plantes, og hvor, kan du være sikker på at få mest ud af din have.
Plant smart
Det er som sagt en fordel at tænke sin have igennem inden man planter, især hvis man gerne vil spare nogle penge andre steder. Ved at plante forskellige typer af grøntsager og frugter, kan man selvsagt spare penge på dette område. Man kan også plante krydderurter i haven og dermed også spare penge der. De fleste kendte krydderurter kan godt vokse i vores klima, så der er masser af forskellige urter du kan vælge imellem og tilføje til din have, så du kan gøre din madlavning ekstra lækker.
Sælg dit overskud
Hvis du er så heldig at have en rigtig stor have, så kan du, udover at spare penge, også tjene penge, på din have. Du kan plante strategisk, så du har mere end rigeligt til dig selv og samtidig har nok, til at du også kan tjene nogle penge på det. Hvis du bor på landet, kan du eventuelt bygge en lille hyggelig bod ud til vejen, hvor du kan sælge dine overskudsprodukter. Hvis du bor i byen, kan du med fordel lave en Facebook side, som du kan sælge alt dit overskud fra. Du kan også undersøge muligheden for at få en stand på det lokale marked, eller lave en aftaler med forskellige restauranter, der med glæde vil støtte lokalt.
Skadedyr og skadedyrsbekæmpelse
Mandag, 29 juli 2019 00:00Enhver husejer eller sommerhusejers værste mareridt er at opdage skadedyr på ens grund, eller endnu værre, inde i huset.
Som udgangspunkt har en husejer ikke pligt til at bekæmpe skadedyr, med mindre det drejer sig om rotter. Rotter skal anmeldes til kommunen, der derefter tager sig af bekæmpelsen af dem eventuelt via en professionel skadedyrsbekæmper som Anticimex. Du skal dog sikre at de har adgang til din ejendom.
Men skadedyr begrænser sig ikke kun til rotter, det kan også være mus, mosegrise, ræve, dræbersnegle, myrer eller hvepse.
Som husejer er der mange tiltag du selv kan gøre i forhold til bekæmpelse og begrænse mængden af skadedyr. Det er vigtigt at huske at skadedyr, trods ordet også har deres rolle i økosystemet og ikke skal fjernes blot mindskes.
Brug af gift til bekæmpelse af skadedyr
Det er kun tilladt som husejer at bruge gift, der kan købes i detailhandlen og ved brug af gift, er det vigtigt, at du læser vejledningen nøje for at sikre dig at du bruger giften korrekt. Ved forkert brug risikere du ikke blot, at skadedyrene ikke dør, men at andre mere fredelige dyr dør i stedet. Et kendt eksempel er gift mod dræbersnegle. Mange husejere har smidt den forkerte gift ud for at komme dem til livs, men som en utilsigtet bivirkning, har de dræbt pindsvinene, der lever af at spise snegle.
Forebyggelse af skadedyr
Der er mange ting man som husejer kan gøre, for at forebygge at få uvedkommende besøg. En af dem er at sikre, at der ikke er madrester i og omkring huset som tiltrækker f.eks. rotter, mus og myrer. Så gå ud med skraldet regelmæssigt og opbevar din mad i glas eller plastiskbeholdere, det holder duften inde og skadedyrene ude.
Sikr dig at der ikke er grene, der raver ind over huset, da rotter kan klatre i træer og gennemgå hele huset for sprækker. Der skal kun 1,5 cm til for at en rotte kan komme ind.
Undgå byggerod og kompostbunker, der indeholder madrester og store fugtige blade. Det er et sandt eldorado for dræbersnegle og rotter. Fugtige områder, og dræbersnegle går hånd i hånd.
Sæt spær og filtre op og sikre de sidder fast. Det samme gælder afløb. Det kan desværre være en bekostelig affære, men kan vise sig nødvendigt.
Drop med at fodre havens fugle, især med menneskemad der smides på jorden. Vil du forsat fodre fugle, så hold dig til kugler der kan sidde i grene. Men sikr dig at de hænger i de tyndeste grene, som er for små til at eks. rotter kan gå på dem. Sikr dig også at kuglerne ikke er omkranset af plastik, der kan ende i fuglenes maver og slå dem ihjel.
Trænger haven til en opgradering?
Søndag, 07 oktober 2018 00:00Selvom havesæsonen lakker mod enden, betyder det ikke, at du bør glemme alt om din have før til næste år. For hvis du går og pønser på at give din have en større opgradering, er det en god ide at være ude i god tid. Og når du alligevel snart begynder at opholde dig mere indenfor, kan du ligeså godt bruge tiden på at forberede dig på næste års sæson.
Hop i haven til sommer
Onsdag, 08 august 2018 00:00Det er sommer, himlen er blå, og solen skinner. De varme temperaturer er vendt tilbage, så hvorfor ikke nyde at man kan bruge tiden udenfor i den friske luft?
Vind kampen mod havens skadedyr uden kemi
Mandag, 06 august 2018 00:00Når havens skadedyr skal bekæmpes, behøver man ikke at anvende sprøjtegifte. Gør i stedet som de danske gartnere og kom skadedyrene til livs med nyttedyr.
Den nye urtehave
Torsdag, 05 juli 2018 00:00Her i foråret har Fritidsmagasinets haveekspert Aage Krogsdam haft travlt med at anlægge den nye urtehave og få rejst et drivhus. Samtidig er blomsterhaven blevet renoveret helt fra bunden. Han er næsten i mål, men der er stadig småting, der skal ændres. Det ser dog rimeligt ud her midt juni - trods tørken – for han har vandet løbende.
Sygdom og skadedyr – lad planterne blive, når du rejser hjem fra ferie
Tirsdag, 03 juli 2018 00:00Souvenirs hører ferien til. Men det er ikke alle genstande, som er lige gode at tage med hjem fra en tur sydpå. Eksempelvis skal man være meget varsom med at bringe flora hjem til udplantning - sygdomme og skadedyr kan nemlig gemme sig i bagagen.
Pas på i haven – den kan være farlig
Mandag, 04 juni 2018 00:00GRØNNE FINGRE: Hvert år må omkring 8000 danskere med grønne fingre en tur forbi skadestuen på grund af havearbejdet. Når man bevæger sig ud i haven, er der derfor god grund til at være påpasselig.