En klassiker er parat til nye udfoldelser

Udgivet i Motion
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Den gode, gamle skammel er tilbage. Den gode, gamle skammel er tilbage.

SKAMMEL: Du kender den sikkert fra din skoletid – den lille skammel, der blev flyttet rundt overalt i gymnastiksalen efter lærerens anvisninger. Nu har den fået en renæssance som et dekorativt og enkelt redskab til at få styrket krop og muskler – og samtidig er skamlen udformet som et smukt møbel, man ikke behøver at gemme af vejen.

 

Plastik-Kettlebells, elastikker, Hula Hoop ringe, stepbænke og vægte bliver hurtigt lagt væk efter endt brug, men nu får en lille skammel gymnastikøvelser og boligindretning til at gå op i en højere enhed. For det er praktisk, at gymnastikredskaberne ikke kommer for langt væk, så man husker at bruge dem i løbet af en travl hverdag.

Der er en særlig sjæl og nostalgi over den rustikke gymnastikbænk, som sagtens kan blive stående fremme som bord eller flyttes rundt i huset efter behov. Fra stue til soveværelse, fra soveværelse til gæsteværelse eller måske hen foran TV'et? For skamlen er lille, handy og så let som en liter mælk.

Gymnastikskamlen har gennem generationer været en del af de klassiske redskaber i skolernes gymnastiksale, for dette enkle redskab er faktisk nok til at styrke kroppen dagligt. Den fungerer som et multiredskab, der kan bruges til rigtig mange af de øvelser, som kvinder gerne vil styrke kroppen med som f.eks. step, armbøjninger, mavebøjninger og træning af overarme og brystmuskulatur.

Det er A-Sport i Skive, der i tæt samarbejde med Virklund Sport, har relanceret gymnastikskamlen, som Virklund Sport selv satte i produktion tilbage i 1960'erne. Det enkle design og den gedigne udformning i massivt fyr med skridsikre ben har ikke ændret sig siden starten, hvor skamlen fandt sin form på Virklund Gymnastik- og Skolemonterings eget snedkeri.

Den dag i dag opfordrer gymnastikskamlen børn og voksne til utallige gymnastiske og motoriske øvelser. Og så er den selvfølgelig altid ved hånden, når man skal nå noget på den øverste hylde.

Gymnastikskamlen forhandles over nettet på: www.a-sport.dk.

 

Senest ændret Mandag, 09 september 2013 14:54

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.