Annes spisekammer - Det selvforsynende køkken

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Anne Hjernøe er kendt fra madprogrammer i tv. Anne Hjernøe er kendt fra madprogrammer i tv.

MAD: Denne bog kunne også have heddet "Annes køkken – helt fra bunden". Den handler om alt det gode, man kan lave i løbet af hele året og stille på hylderne til travlere tider, og det som vi ofte køber i dyre domme, men som det meget bedre kan betale sig at lave selv, også smagsmæssigt.

Om ting, man kan samle i naturen og bruge til noget godt – og hvordan man så bruger det. Nordisk mysli, Ramsløgssalt, Forårspesto med skvalderkål og løgkarse, Hyldeblomst-te, Tørrede svampe, Æblesnaps med hyben og enebær og Hjemmelavede rosiner er bare nogle af de opskrifter, Anne deler ud af på ting, der 'spicer' maden og tilværelsen op.

Det er hyggeligt og livsbekræftende at lave disse ting fra bunden, og det giver en god fornemmelse at være selvforsynende. Mange af alle de gode sager kan laves sammen med husets børn, for det er nemlig også hyggeligt.

Anne Hjernøe er journalist og autodidakt kok. Hun er kendt fra tv, hvor hun som tv-vært blandt andet har lavet AnneMad og senest sammen med journalist Anders Agger har besøgt danske slotte og herregårde, danske badehoteller og danske øer i en række tema-lørdage.

Anne er desuden og ikke mindst forfatter til diverse kogebøger, herunder Annes syltebog, Politikens bog om tapas, Det gode køkken – sund mad mod kræft, AnneMad, AnneMad med mere og Annes julekalender, alle Politikens Forlag. Bogen udkom i dag den 29. april. på Politikens Forlag.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:46

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.