Rejser

Af journalist Aage Krogsdam

Petra stammer muligvis fra ca. 1000 år f. Kr. Byen blev bygget af Nabataean-araberne, som i de røde klipper udhuggede flotte slotte, pladser, templer, boliger og gravkamre.

Er man selv skiløber, ved man, hvor ubehageligt det er, når en hurtigtløbende skiløber stryger tæt forbi på pisten og nærmest er ved at vælte en - eller ens barn. Og man ved sikkert også, hvor ubehageligt det er at ende på en stejl rød eller sågar en sort piste, hvis skiltningen har været dårlig. Sikkerhed er da også noget af det, som har afgørende betydning for danskerne, når de vælger skisportssted til årets skiferie.

Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam

 

Bjergbyer klinet op ad bjergsider, serpentinerveje og et godt klima byder Napolibugt-området på. Vi var på visit en uge, og det var ikke nok, hvis man vil se alt på den smukke halvø. Men her er en appetitvækker til de mange seværdigheder

En rekordvarm sommer. Plastic i verdenshavene, som er synligt og uhyggeligt. Dyr, der spiser sugerør og ikke kan tåle det. Og alskens andre miljøpåvirkninger er blevet noget, vi danskere går op i. At sætte grønne fodspor i sin egen husholdning er vigtigere end nogensinde, men det er også vigtigt, at erhvervsrejsebureauer, der hjælper virksomheder ud at rejse, gør det så bæredygtigt som overhovedet muligt

Af journalist: Aage Krogsdam, foto: CPH

 

De sidste par år er der sket en omfattende ansigtsløftning i Københavns Lufthavn, Kastrup. Det er næsten foregået i al ubemærkethed, men der er investeret næsten to milliarder kr. for at forbedre forholdene for de omkring 30 millioner passagerer, der årligt passerer igennem Nordens største lufthavn.

Den store hvidkalkede og smukke bygnings navn er Danhostel Vitskøl Kloster, og det gamle munkekloster lige ned til Limfjorden er netop blevet en del af den danske vandrerhjemsfamilie, Danhostel. Men hvad kan de to gøre for hinanden – og hvad kan man som besøgende opleve?

Foto: Visit Sweden

For tredje år i træk kaprer Gøteborg førstepladsen på det globale bæredygtighedsbarometer, Global Destination Sustainability Index 2018, som er en bred international måling af bæredygtighedsarbejde i 50 byer verden over. Gøteborg vandt over byer som Washington og St. Petersburg. Det blev afsløret i sidste uge. Undersøgelsen baserer sig på en international rangordning af bæredygtighedsarbejde

Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam

I den sydlige del af den store nationalpark, Yosemite, ligger en lille "Red Woods" skov på ca. 1000 kvadratmeter ved navn "Mariposa Grove" med kæmpemæssige nåletræer ved navn "Sequoia", der er over 100 meter høje, måler op til 6 meter i diameter og er omkring 2500 år gamle. Ja, de var allerede 500 år gamle, da Jesus blev født. Disse træer dækkede det meste af den nordlige halvkugle for mere end 140 millioner år siden. I dag findes de i området fra grænsen mellem USA og Canada og ned til området syd for San Francisco.

Der eksisterer tre typer af disse kæmpetræer."Sequoia sempervirens", der vokser langs Stillehavet, "Sequoiadendron giganteum", der vokser på Sierra Nevadas vestlige bjergsider, altså i Yosemite Nationalpark, Sequia Nationalpark og Kings Canyon, samt den tredje type "Metasequoia glyptostroboides", der vokser i Kina. Det højeste nulevende træ står i "Muir Woods" nationalparken ca. 600 km nord for San Francisco. De højeste træer her er op til 125 meter høje og menes at være omkring 3000 år gamle. Det er et stedsegrønt træ med en meget rødlig bark, deraf navnet "Red Woods".

Træelskeren John Muir

Det er en betagende oplevelse at stå og betragte disse kæmpetræer, der ofte er 4-6 meter i diameter, og tænke på, hvor gamle de i virkeligheden er. Det var også denne betagelse, der fik naturelskeren, John Muir, til at arbejde for træernes bevarelse. Han kom i l868 til Californien fra England for at studere planter og dyr i den dengang allerede berømte Yosemite-dal ca. 350 km sydøst for San Francisco. Dalen ligger i den vestlige del af den store bjergkæde, Sierra Nevada, hvis højeste toppe er omkring 4 km høje. Takket være John Muirs indsats for at bevare den sjældne flora og fauna i dette naturskønne område blev dalen udlagt som naturpark i l890. Siden har mange mænd og kvinder med samme kærlighed til og ærbødighed for naturen som John Muir gået i spidsen for at få anlagt naturparker overalt i USA.

I dag findes der over 150 nationalskove på tilsammen ca. 65 millioner hektar og omkring 40 nationalparker på ca. 9 millioner hektar. Dertil kommer flere tusinde nationalparker i de enkelte stater, som drives og administreres af den enkelte stat. Der er virkelig også noget at bevare i det kæmpemæssige land, hvor flora og fauna er så forskellig fra nord til syd og fra øst til vest.

Yosemite 8000 km2

Yosemite Nationalparken dækker i dag et areal på ca. 8000 kvadratkilometer, hvilket svarer til Falsters størrelse. Størstedelen af parken er dækket af nåleskov og er et bjergområde, der ligger i en højde fra ca. 600 meter til knap 4 km over havet. Elve, søer, enge, vandfald, stejle granitklippesider flere hundrede meter høje samt snedækkede bjergtinder udgør den store park. Syv måneder af året er området knuget i vinterens favntag af sne og is (og der er faktisk mulighed for alpin skisport fra oktober til april).

Men i april/maj vågner alt til live, alt eksploderer i et væld af farver og i den korte tid, inden vinteren igen bliver herre i området, skal slægten videreføres, hvad enten, der er tale om blomster eller dyr.

Mange sjældne blomster og planter findes i parken, ligesom her findes sorte bjørne, der ikke går af vejen for at plyndre campinggæsternes madkurve, derfor advares man mod disse sorte kæmpedyr, som ikke er til at spøge med. Kron- og råvildt findes også i parken, og råvildtet er vant til mennesker, hvorfor man kan gå ganske tæt på de flotte dyr, som om foråret samles i dalene. På de højeste tinder i parken er der evige gletchere, hvis is om sommeren smelter og danner rivende elve og brusende vandfald, som nogle steder har et fald på flere hundrede meter.

Hele parkområdet i Yosemite er fyldt med dybe kløfter. Kommer man sydfra, stiger vejen i hårnålesving i op til ca. 2000 meters højde, inden det går nedad mod selve Yosemite-dalen, en canyon formet af is og vand for mere end 10.000 år siden. Fra dalen har man udsigt til de mange smukke scenerier, og man kan kun køre til en af de mange
p-pladser eller campingpladser. Derfra skal man begive sig til fods rundt i det maleriske bjerglandskab, hvis man har lyst til at betragte sceneriet nærmere. Rundt om i hele nationalparken er der ca. 1200 km veje og stier til brug for gæster, som enten er til fods, på cykel, hesteryg og/eller bil en del af vejen. I dalen er der et stort hotel foruden fire campingpladser med alle moderne faciliteter. Naturelskeren kan nemt bruge en uge eller to i Yosemite, og der er også mulighed for at fiske ørreder i de vilde elve og blanke søer.

Faktaboks USA

Areal: 9.8 mio. kvadratkilometer
Indbyggere: Ca. 300.mio.

Staten Californien:
Areal: 411.014 km2
Indbyggere: ca. 27 mio.
Afstanden mellem San Francisco og Los Angeles er 500 km

Rejserute:
Daglige afgange med fly København - New York, hvorfra man kan købe rejsepas, hvor man må stoppe over 4-5 steder.
Flyvetid: København-New York 8½time
New York-San Francisco eller Los Angeles ca. 6 timer

Leje af bil er rimeligt billigt og hoteller/moteller ligeså i forhold til danske priser.
Bilturen fra San Francisco til Sequia Nationalparkeen tager ca. 5 timer.

Der er gode overnatningsmuligheder i dalen i Nationalparken. Hotel/motel eller campingplads men husk at booke i god tid, da der er rift om at bo tæt på det hele.

Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam

Italiens hovedstad Rom er en masse værd i bogstaveligste forstand. Der er masser af attraktioner i den gamle historiske by. Men det, der gjorde mest indtryk på mig, var nok hele området med Colosseum og Forum Romanum. Her er et væld af forskellige udgravninger og enormt flotte rekonstruktioner samt forklaringer om det kejserlige Rom fra omkring 500 år før vores tidsregning og frem til Romerrigets fald i det 5. århundrede.

Slaver byggede det antikke Rom

Dagligdagen i det kejserlige Rom er et stykke kulturhistorie uden lige, som kun kan begejstre, hvis man er historisk interesseret. De forskellige kejsere havde en mani med, at den ene skulle overgå den anden i at bygge og efterlade monumentale kunstværker, bygninger og huse, som næsten ikke er overgået siden, når man tænker på hvilken teknik og hvilke hjælpemidler, der dengang var til rådighed.

Byen oser af monumentale bygningsværker i renæssance- og barokstil, og de mange flotte bygninger overlevede faktisk 1. verdenskrig, hvor kun ganske få bygninger blev ødelagt af krigens hærgen. Derfor kan man i dag beundre disse værker fra de store bygmestre, som stod bag ideerne og kreativiteten.

Byen ligger på syv høje

Rom er bygget på syv høje, og det menes, at byen blev grundlagt år 753 af brødrene Romulus og Remus. Kort efter grundlæggelsen begyndte byen at ekspandere, og Rom var militært ubesejret indtil 386 e.Kr., hvor Rom blev indtaget af kelterne men genvundet samme år. Men i år 476 e. kr. var det slut. Romerriget brød totalt sammen.

Fra året 386 f. kr. spredte den romerske dominans sig til store dele af Europa og Middelhavets kyster, mens dens population oversteg en million indbyggere. I næsten tusind år var Rom og Romerriget den politisk vigtigste, rigeste og største by i den vestlige verden. Denne dominans fortsatte dog efter Romerrigets fald i år 476.e. kr.

Romerrigets lange levetid gav varig indflydelse på latin og græsk samt på kultur, religion, arkitektur, filosofi, jura og styreform. Omkring 500 år efter Romerrigets opløsning i den tidlige middelalder blev der gjort forsøg på at genskabe imperiet, herunder det russiske kejserrige og det tysk-romerske rige.

Man kan vel sige, at de spanske, franske, portugisiske og britiske koloniimperier var med til at udbrede romersk og græsk kultur over hele verden og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne verden.
Romerriget nåede sin største udstrækning under kejser Trajan, hvor imperiet omfattede fem millioner kvadratkilometer. Det svarer til over fyrre lande i dag. Det demografiske befolkningsskøn ligger på imellem 60 og 100 millioner indbyggere, da Romerriget var størst. Det vil sige mellem en fjerdedel og sjettedel af verdens samlede befolkning.

Omkring 35 procent af befolkningen var slaver

Når man går rundt i Forum Romanum og ser ruinerne fra det antikke Rom, spekulerer man på, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge så imponerende en hovedstad med de flotte bygninger , hvor rigets rigdom i al sin ødselhed var synlig.

Jo, byggeriet af de mange bygninger i hvert århundrede igennem de 1000 år blev for en stor dels vedkommende foretaget af slaver. De mange slaver blev hentet i de nye lande, som Romerriget erobrede undervejs i historiens løb.
Eksempelvis var omkring 35 % af befolkningen i Italien under Kejser Augustus slaver. Derfor spillede slaverne en afgørende rolle i rigets økonomi. Slaveri var en kompleks institution, som blev støttet af traditionelle romerske sociale strukturer. I byerne kunne slaverne være uddannede fagfolk såsom lærere, læger, kokke og revisorer, men for det meste var slaver ufaglærte arbejdere i husholdninger, landbrug eller andet fysisk arbejde. I Romerrigets lande uden for Italien udgjorde slaverne en mindre del af befolkningen (kun mellem 10 og 20 procent).

Selvom slaveriet ofte er blevet betragtet som aftagende i 3. og 4. århundrede, forblev det en integreret del af det romerske samfund indtil det 5. århundrede. Slaveri ophørte gradvist i det 6. og 7. århundrede sammen med nedgangen af bycentre i det vestlige Romerrige og opløsningen af den komplekse kejserlige økonomi, som havde skabt efterspørgsel efter slaver.

Et eksempel på brugen af slaver var bygningen af Colosseum. Amfiteatret blev bygget af kalksten, tørv og murstensbeton og er det største amfiteater, der nogensinde er bygget. Byggeriet blev finansieret af de overdådige skatte af guld og sølv med videre, der blev stjålet fra det jødiske tempel i Jerusalem efter det store jødiske oprør i 70 e.Kr. Jerusalem med jødernes allerhelligste religiøse symbol, Kong Davids Tempel, blev total ødelagt af romerne under Kejser Vespasian i år 70 e. kr. De romerske generaler førte sammen med de enorme rigdomme fra Jerusalem omkring 100.000 jødiske fanger til Rom efter krigen. Fangerne blev som slaver brugt til bygningen af Colosseum, der stod færdigt i år 80 af Kejser Titus, der var Vespasians efterfølger. Slaverne arbejdede dels i stenbruddene cirka 50 km fra Rom, dels på byggeriet i Rom. I stenbruddene blev store kalkstenskvadrater brudt og transporteret til Rom. I dag anslår eksperterne, at det i nutidens penge ville koste 18 trillioner kroner (et 18-tal med 18 nuller – et så svimlende beløb, at det er umuligt at forholde sig til).

Under en rundgang i Forum Romanum kan man læse og høre om hele Romerrigets historie samtidig med, at man ser de mere eller mindre velbevarede ruiner herunder Colosseum, som er den mest velbevarede fra det antikke Rom.

Journalist: Aage Krogsdam. Fotos: Bravo Tours.

Klik, Klik - og endnu en af "de 5 store" er i kassen. De mange kameraers klik har siden 1977 været afløst af riffel-knallet i jagten på de 5 store i Kenya og en lang række af de andre store 'safarilande' i Øst- og Sydafrika. De 5 store er vandbøffel, elefant, næsehorn, leopard og løve. Det er de dyr, man anser for at være farligst for mennesker.

I Kenya, Tanzania, og Sydafrika, hvor fotosafari i stor stil er på programmet, og hvor de store nationalparker med de mange dyr ligger tæt på lufthavnene, har regeringerne i de sidste 50 år med skiftende held forsøgt at bevare bestandene af de vilde dyr og reducere tilbagegangen. Men det er kun lykkedes delvist trods en stor indsat mod krybskytteri og et delvist forbud mod storvildtjagt.
I Kenya, hvor befolkningen vokser voldsomt, er der hele tiden sammenstød mellem mennesker og dyr i de områder, hvor der bor mennesker i de 17 nationalparker. Efter en årrække med en god indsats mod krybskytteri og forbud mod jagt, er bestandene af mange af de vilde dyr steget igen.

Konflikt mellem dyr og mennesker

Det betyder, at dyrene spreder sig til - og ind i - landbrugsområderne, som kan lide under det. Det er især elefanterne, der hærger, og de vilde dyr er generelt en plage for befolkningerne. Da Kenya mangler god landbrugsjord, kan befolkningen ikke forstå, at dyrene skal være fredet. Især når der er jord at dyrke i mange af Kenyas 17 store nationalparker, hvoraf den største, Tsavo er på størrelse med Jylland.

Konflikten er ikke af ny dato

Filosofien bag Kenyas vildtforvaltning var at redde dyrene, vise dem for turisterne og dermed skaffe midler til drift af parkerne og til bekæmpelse af krybskytteriet. Men man glemte i den sammenhæng at se på dyrenes tarv generelt.

Elefanten og næsehornet blev dog stort set via denne filosofi reddet fra total udryddelse, og turisterne strømmede til. Samtidigt voksede den store bestand af hjorte, gazeller og antiloper, og disse byttedyrs voldsomme vækst førte til en voldsom stigning i antallet af rovdyr. I dag er bestanden af ovennævnte dyr så store, især i nationalparken Masai Mara (ca. 2000 km2) og andre nationalparker, at der ikke er mad nok til dyrene. Masai Mara grænser op til Tanzanias store Serengeti Nationalpark, hvor bestanden af fugle og pattedyr er verdens tætteste. Så tæt, at der er opstået epidemier især blandt løverne og andre rovdyr. Områdernes bæreevne er simpelthen overskredet, og nu dør dyrene af sygdomme.

Kontrolleret afskydning

Eksperter i vildforvaltning mener i dag, at en kontrolleret afskydning kombineret med lokal forvaltning ville løse både problemet med for mange dyr og stoppe krybskytteriet og give lokal-befolkningen indtjening til at forbedre deres levestandard. Samtidig ville en lokal forvaltning give dem forståelse for, at vildtet er en meget bedre afgrøde end landbrugsdrift på den magre og ofte tørkeramte savanne.
At elefantbestanden nu langsomt igen vokser sker på bekostning af den lokale befolknings muligheder for at dyrke landbrug. En elefant æder op til 150 kg planteføde om dagen. Elefanten er og har været det største problem i det østlige Afrika lige siden begyndelsen af dette århundrede. Når befolkningen vokser, er der ikke plads til så mange elefanter, og så har befolkningen selv taget sig af reguleringen via krybskytteri. Også fordi elefantens stødtænder er en god handelsvare.

Gennem en fornuftig udnyttelse af vildtet bekæmper man både fattigdom og får den lokale befolkning til at forstå, at vildtet er en udbytterig ressource, som kan jages. Salget af vildtkød og licensindtægterne fra trofæjagten har medført en højere levestandard i mange områder og har stoppet krybskytteriet. Gennem denne vildtforvaltning undgås samtidig ødelæggelse af skov, savanne og sygdom blandt de vilde dyr.

Denne filosofi praktiseres i dag med succes blandt andet i Kenya, Sydafrika, Botswana og i Tanzania.
I disse lande er nogle af de arter, der står på den såkaldte Washington-konvention over truede dyrearter, på vej frem. Det er bl.a. elefanter, næsehorn, leoparder og gepard.

Udviklingen gennem tusinder af år har samtidig vist, at vildtet er langt bedre til at udnytte biotopen og faktisk kan levere ti gange så meget protein i form af kød, som husdyr kan.

Flere steder i Øst- og Sydafrika har erfaringerne de senere år vist, at en professionelt styret afskydning (wise use) og med den lokale befolknings medvirken, hvor den får del i kød og penge, ophører krybskytteriet automatisk.

Kun befolkningens egen forståelse og medbestemmelse gennem "wise use" princippet løser konflikten mellem mennesker og dyr her.