Rejser

God humle rimer på en god ferie. Og det har det islandske flyselskab anerkendt. Det gælder, hvad enten man er på vej på fabelagtig ferie og ser indflyvningen med en kold øl i hånden. Eller man er på vej hjem - lidt vemodig over, at det hele er slut.

Skal du til USA i nærmeste fremtid, hvadenten det er privat eller på job? Så skal du være opmærksom på, at Trumps delvise nedlukning af USA's statsapparat kan komme til at drille dig på rejsen. Se mere her.

Skiferie og vandgrød i en periode? Eller ingen skiferie. Valget er nemt for de fleste glade skiløbere. Og det er bare ikke alle, der har råd til at spendere en mindre formue på en skiferie - eller en ekstra skiferie. Men man behøver faktisk heller ikke at købe sig fattig, når en af yndlingsferierne skal nydes. Den svenske valuta er rekordlav, og der er også andre effektive sparefif, man kan benytte sig af.

Har du nogensinde oplevet, at dit fly var forsinket? Og at det var svært at få kompensation for det? Eller andre lignende ting? Og har du bemærket, at problemet med flyforsinkelser synes at være stigende? Det har flyjura.dk en række iagttagelser til, som du kan læse om her.

Flere og flere oplever, at de rammes af ubehagelige flyforsinkelser. Flyjura.dk har udarbejdet en liste over flytrafikken henover jul og nytår, både ind og ud af Billund og Københavns Lufthavn, Kastrup.

Det norske lavprisflyselskab Norwegian skulle angiveligt have de fleste problemer med hele 30 flyforsinkelser/aflysninger ud af cirka 1.300 afgange, der var forsinket mere end 3 timer. Norwegian havde især problemer med aflysninger i dagene op til jul, fra den 16. - 21. december.

Danske SAS havde også problemer med at få flyene afsted til tiden med 20 forsinkelser ud af næsten 2.600 afgange. Det er rundt regnet dobbelt så mange afgange som Norwegian, men med 10 færre forsinkelser, skriver flyjura.dk.

De næst fleste afgange findes hos britiske EasyJet med cirka 500 afgange, dog med kun 8 forsinkelser.

Flyjura.dk peger også på, at hvis man flyver ind eller ud af Kastrup har man de seneste 14 dages tid haft 3 gange så stor risiko for at blive ramt af forsinkelser/aflysninger sammenlignet med Billund.

Har man oplevet forsinkelser under sin rejse, kan flyjura.dk kontaktes, hvorved de lover at tjekke, om man er berettiget til kompensation, og de skulle angiveligt også sørge for, at denne bliver udbetalt snarest.

Tekst og fotos: journalist Aage Krogsdam

Australien er et stort kontinent, og selvom fly i dag er den største transportør af passagerer over længere afstande, er det stadig muligt at køre øst/vest og nord/syd med passagertog gennem nogle af kontinentets smukkeste landskaber. På disse togture kan man opleve det virkelige outback med busksteppe, bjergkløfter, høje bjerge, floder, ørkener og tropisk regnskov.

Tekst og fotos: Aage Krogsdam

I delstaten Queensland i Australien kommer du tæt på saltvandkrokodillerne, hvis du tager en tur ned ad den brede flod midt i regnskoven. Jeg sejlede i en lille smal fladbundet turbåd, hvor der var plads til cirka 40 personer, ned ad Daintree River i den store nationalpark Daintree. Floden løber ud i Stillehavet cirka 180 km nord for Cairns. Vi er i området Daintree, hvor verdens ældste regnskov befinder sig. Området er berømt for sine farlige saltvandskrokodiller.

Langs bredderne hænger lianer og regnskovstræer ud over brinkerne. På en af flodens små øer på cirka 100 gange 20 meter har Tom, vores bådfører, tidligere på dagen spottet en stor krokodillehan. Nu sejler han meget langsomt kun nogle få meter fra bredden, hvor han spejder ind imellem træerne. Strømmen i floden er voldsom, og det grumsede vand gør, at vi ikke kan se mere end nogle få centimeter ned i vandet. Vi ved ikke, om der ligger en krokodille lige under vandoverfladen og venter på bytte og derfor skal vi holde arme og hænder indenbords. Pludselig stopper Tom båden, og vi ser en stor krokodille ligge på bredden fem-seks meter fra os med hovedet under nogle lianer. Mens vi betragter det forhistoriske væsen fortæller Tom, at det er en cirka seks meter lang han, der holder til her. Den dominerer en strækning på fem km langs floden, og den har formentlig fire-fem hunner.

Krokodillen ligger helt stille og upåvirket af turbåden med snakkende passagerer. Den ser frygtindgydende ud med den lange savtakkede hale og den brede krop med det brunlige knubbede skjold.

»Krokodillerne er vant til, at vi er her, så blot vi respekterer, at den ligger der, og ikke kommer nærmere end fem-seks meter, bliver de liggende,« siger Tom beroligende.

Efter at alle har fået taget fotos af den store han, går turen videre ned ad floden på jagt efter flere krokodiller. Og ganske rigtigt, lidt længere fremme spotter vi en unge, der er cirka en meter lang unge på sandbrinken. Helt ubevægelig ligger den og stirrer på os. Flere steder er der kvægfarme med græsmarker ned til floden. Dør et stykke kvæg, lugter de store hankrokodiller hurtigt det selvdøde dyr. Den krokodille, der kommer først til det døde dyr, der kan veje op til 800 kg, trækker det ned i floden og gemmer kadaveret under vandet, hvorefter krokodillen har mad i lang tid.

Beboerne i de små landsbyer med farmene langs floden har lært at leve med krokodillerne men har stor respekt for de farlige krybdyr. De går nemlig ikke af vejen for menneskeføde, selv om deres væsentligste fødekilde er fisk. Efter oplevelsen med to krokodiller er dagen reddet. Det er nemlig ikke sikkert, at det lykkes at se krokodiller på Daintree River. Vandstand og vandets temperatur er afgørende for, om krokodillerne går på land.

Kvælerslanger i træet

Lige pludselig stopper Tom båden og peger op i et træ tre meter over vandspejlet. I det, der ligner et v-kryds af grene, ligger en cirka tre meter lang rødbrun pytonslange sammenrullet.

»Den ligger formentlig og fordøjer et måltid mad, det kan være en fugl eller et krybdyr. De næste to-tre måneder får den måske ikke noget at spise", siger vores guide.

Foruden krokodiller og slanger huser den gamle regnskov nogle af Australiens mest truede dyr og planter, som har et fristed i nationalparken. I træerne lever mange forskellige fugle lige fra ørne, falke og høge til papegøjer i alle regnbuens farver og små fugle samt en lille udryddelsestruet træfrø.

På jorden lever firben, slanger, andre krybdyr, skorpioner, edderkopper samt skildpadder og krokodiller i vandhuller og floder. Den store fugl cassowary lever også her. Den er på størrelse med en emu eller en struds, og et farvestrålende hoved pryder dens sorte krop. Dyr og planter har alle sammen hver sin funktion i det økologiske kredsløb i regnskoven.

Turoperatør Travstar i Cairns arrangerer dagsture til Daintree River og nationalparken. Pris cirka 1000 kr. inklusiv frokost.

Se nærmere på www.visitqueensland.com eller www.daintreeiver.criusecenter.com.,au eller www.travstar.com.

Vinteren og det kolde vejr har lagt sig om en dyne over Danmark, og derfor er der også mange, der begynder at tænke på at rejse til varmere himmelstrøg. Det forstår de fleste, for det er netop langt de fleste, der foretrækker solens stråler frem for isnende kulde. I vinterferien pakker mange derfor bilen for at køre mod varmere himmelstrøg.

Når bilen skal pakkes, gælder det typisk om at begrænse sig, for der er sjældent plads til at pakke alt det, som man ønsker at tage med på rejsen. Du skal dog passe på med at begrænse dig for meget, når du pakker bilen, for der er nogle ting, som virkelig er rare at have med, men som du hurtigt kan glemme. Herunder kan du læse mere om, hvad du blandt andet skal huske at pakke til kør-selv-ferien.

Underholdning gør turen lettere

Hvis der er børn på bagsædet, er det en god idé at huske noget underholdning – det er virkelig en rigtig god idé. Hvis du glemmer underholdning, kan turen nemlig hurtigt komme til at føles meget lang for alle i bilen. Underholdning kan blandt andet være bøger, malebøger, tablets med film, musik, spil og lignende. Det gode ved at huske underholdning er, at der så også altid er noget, børnene kan lave, når I er nået frem. Der kan nemlig være nogle timer på sådan en ferie, hvor børnene har brug for at koble fra med noget underholdning og være alene.

Det er også en rigtig god idé at huske snacks til turen – både til børn og voksne. Det vil med garanti gøre turen sjovere for jer alle sammen.

Hovedpuder gør turen mere behagelig

På en kør-selv-ferie kan det være nødvendigt med en lille lur i bilen. Derfor er det også en rigtig god idé at medbringe jeres hovedpuder på turen. Det gør desuden hele køreturen mere komfortabel, hvis der er en pude at læne sig opad. Hovedpuderne bliver I sikkert også glade for, når I når frem til destinationen. Man sover altid bedst med sin egen hovedpude.

Tøj til alt slags vejr

Selvom I kører efter sydens sommer og sol, kan det være nødvendigt at pakke tøj til både køligt og varmt vejr. Temperaturerne i vinterhalvåret kan nemlig variere. Det er en god idé at pakke flere tynde trøjer og bukser frem for tykke trøjer og jakker. Således kan I nemlig iklæde jer lag-på-lag. Det er praktisk, fordi I så let kan tilpasse jer vejret og temperaturen. Det er også en god idé at have noget af tøjet inden for rækkevidde, når I kører. Temperaturen i bilen kan nemlig være svær at tilpasse, så alle er tilfredse. Derfor er det rart at kunne iføre sig en ekstra trøje, hvis det bliver for koldt.

Der er naturligvis mange ting, I skal huske at pakke, når I skal på ferie. Disse ting vil blot være med til at gøre turen nemmere for jer alle sammen.

Tekst: Lars Krogsdam og Aage Krogsdam. Fotos Victors Farmor

Tekst og foto: Aage Krogsdam

Russernes grundlæggelse af Skt. Petersborg i bunden af den finske bugt og krigene mod Rusland i 1700-tallet fik Sverige til at befæste Finlands hovedstad Helsinki mod fjender udefra med bygningen af fæstningsanlægget Suomenlinna i 1753.

Fritiden betyder utrolig meget for mange af os. Det er vigtigt at have tid til at dyrke interesser, slappe af og generelt nyde livet, fremfor altid at stresse rundt på arbejde og med daglige gøremål. Hvis du er gået lidt i stå, så kan noget spændende læsning måske få dig tilbage på rette vej, og give dig en masse nyt gå-på-mod til en god fritidsaktivitet. Her ville Fritidsmagasinet være et godt bud. Fritidsmagasinet bringer en masse spændende artikler om fritidslivet, hvor du kan læse artikler om bolig, kultur, mad og rejser. Det kan også være, du er gået i stå, fordi du mangler pengene til at dyrke din fritid, og her ville det være en god ting at kigge efter deals, så du kan få råd til at shoppe, spise eller ud at rejse.

En guide til livet

Fritidsmagasinet går meget op i livsstil, hvor du finder inspirerende guides og artikler om underholdning, rejser og meget mere. Hvis du fx er gået lidt i stå, keder dig, eller mangler noget inspiration, så finder du gode guides til livet. Du kan føle dig inspireret til at tage fat om noget nyt, og være på jagt efter en god deal, så du kan udleve din drøm. Fritidsmagasinet vil helt klart give dig lysten til at udforske nogle nye eventyr, og det skal der jo selvfølgelig også være råd til! Sitet har nemlig mange interessante artikler om tips og tricks til indretning, madretter og hvor din næste rejse kunne gå hen. Nogle af artiklerne kan give dig det løft, du har brug for til at gøre fritiden lidt sjovere og se livet i et andet perspektiv.

Find dit næste eventyr med en rejse deal

Noget som Fritidsmagasinet er rigtig gode til, er artikler om rejser. Her kan du læse historier om forskellige lande, guides til at autocampe eller finde inspiration til din næste skiferie. Har du lyst til at begive dig ud på dit næste eventyr, så skal du helt klart lede efter deal rejser, inden du booker og køber en ferie. Du behøver slet ikke at betale flere penge end nødvendigt, for med en rejse deal, kan du få et super skarpt tilbud til din næste rejse. Hos Fritidsmagasinet vil du hurtigt kunne planlægge din næste rejse samt få en masse spændende viden med dig.

Din fritid behøver slet ikke at blive brugt på sofaen derhjemme, hvis du ønsker at lave noget sjovt. Det behøver heller ikke at koste alverden at gøre fritiden sjovere - du kan nemlig finde tonsvis af super skarpe deals, så du kan få råd til langt mere i livet.